Læseinspiration II – Margaret Atwood

Overvejelser om ferielekture

Det er trist, når bogen ender for hurtigt. Endnu mere trist, hvis man ikke får hul på den og hellere pjaltelæser tilfældige blade og gratisaviser på feriestedet. Derfor foretrækker jeg at tage en roman med i kufferten. På ferien kan man ofte læse i længere stræk end til daglig og får dermed mulighed for virkelig at fordybe sig i et univers og en personkreds. Noveller kan være perfekte, når man på forhånd ved, at programmet ikke levner plads til ret meget “alenetid”.

Vidtfavnende canadier

Margaret Atwood har udgivet både digte, noveller og romaner. Forfatterskabets hovedtemaer er ud over civilisationskritik i form af science fiction kvindens vilkår set i et specielt canadisk perspektiv. Naturen har også stor betydning. Umiddelbart kan det lyde drøjt, men Atwoods kendetegn er ud over begivenhedsrige forløb og velbeskrevne miljøer og personer en gennemgående humoristisk tone.

Noveller og lille roman

* Tip om overlevelse

Rummer prægnante billeder, der stadig står tydeligt efter mange år.

* Op til overfladen

En kvinde søger at opklare sin fars skæbne i ødemarken. Canada har selvsagt rigtig mange steder at forsvinde hen, og naturens påvirkning er uforglemmelig.

Science fiction

* Tjenerindens fortælling

* Oryx og Crake (triologi)

Atwood har selv benævnt genren for “social” science fiction, fordi der ikke “indgår marsmænd eller tidsrejser”. Som forfatter synes jeg, det er interessant at studere, hvordan genren giver mulighed for at udforske personernes psykologi. Hvilket tilsyneladende er Atwoods primære grund til at fortrække den i de seneste værker. Se engelske citater her.

Anbefalede romaner

Begge var glimrende page-turners. F.eks. indledes Den blinde morder med: “Ti dage efter krigens afslutning kørte min søster Laura ud over en bro i bil.” I Katteøje spiller en bro og slugt også en væsentlig rolle.

* Katteøje

Katteøje handler om en kvindelig kunstner, der i mange flashbacks ser tilbage på sin barndom og ungdom. Hovedpersonen blev som halvstor pige mobbet af to andre piger. Dengang var chikanerier noget, man bed i sig og forsøgte at leve med. Selvom pigen formår at frigøre sig fra sine plageånder, præger oplevelserne hende langt op i voksenalderen. Historien foregår i 1950-1980’erne. Højdepunkterne er beskrivelsen af de lidt skæve vildmarks-forældre, fysiker-broren og Torontos kunstnermiljø i 1970’erne.

* Den blinde morder

I Den blinde morder vælger Attwood en mere sindrig konstruktion med kommenterende avisnotitser og en roman-i-romanen, som er forfattet af en af bogens personer. Som i Katteøje ser hovedpersonen tilbage på sit liv, dog her med en ældre kones livsvisdom. Historien handler om to søstre og deres indbyrdes forhold og komplicerede kærlighedsliv. Efterhånden som historien skrider frem, bliver det tydeligt, hvordan romanen-i-romanen afspejler virkeligheden. Grumme familiehemmeligheder afdækkes. Tidsmæssigt er vi rykket et skridt længere tilbage til 1930’erne-1950’erne (flashbacks), mens Toronto og Ontario fortsat danner baggrund.

 

 

**
Tilføjelse september 2014
I Weekendavisen nr. 35 fra den 29. august kan man læse et interview med Margaret Atwood i forbindelse med, at hun er på pr-tourné for bogen MaddAddam, der udkom i USA i 2013. Kristian Ditlev Jensen anmelder desuden romanen, der er sidste bind i forfatterens science-fiction-triologi.

Reklamer

Læseinspiration I

Sommertid er læsetid
Efter at have holdt en mindre pause fra bloggen er jeg nu tilbage med en række indlæg om godt læsestof og/eller inspirationskilder. Nogle af dem har direkte forbindelse til den roman, jeg aktuelt arbejder på. Der kommer også smagsprøver fra den i senere indlæg.

Sommertid er rejsetid
Jeg holder meget af at rejse, og samme gør min hovedperson Aslaug. Den første bog i denne serie er atypisk, idet jeg ikke særligt ofte læser eller køber faglitteratur. Ja, medmindre det er – apropos – rejseguider på enten dansk eller engelsk.

Litterær rejsehåndbog med historisk og filosofisk tilsnit
Jeg faldt over The Tao of Travel af Paul Theroux i en boghandel i Lissabon og blev ikke skuffet over det rige udsnit af rejseberetninger, som forfatteren har indsamlet og redigeret. Paul Theroux er selv rejseskribent og fiktionsforfatter. Citaterne spænder fra kinesiske pilgrimmes oplevelser i 600-tallet, over Livingstone-æraen til råd fra en nulevende garvet krigsrapporter. Bogen er på engelsk, og dens undertitel er “Enlightenments from Lives on the Road”. Dette kan frit oversættes til “Underretninger fra livet på landevejen”.

Motivet kunne være dansk, men fotoet er taget på Hokkaido i Japan.

Motivet kunne være dansk, men fotoet er taget på Hokkaido i Japan.

Citater fra berømte forfattere og andre rejsende
Bogens afsnit er inddelt i kapitler, der giver eksempler på rejsendes forhold og udfordringer. F.eks. “Ting, de bragte med sig” om de mest nødvendige udstyr. “Rejsende, der aldrig rejste alene” om deres ledsagere. “Rejsefarer” er oplagt, mens kapitlet “At blive hjemme” beskæftiger sig med forfattere, som af forskellige årsager foretog mentale rejser, f.eks. Emily Dickinson.

Ud over citaterne rummer The Tao of Travel en blanding af essay, diverse og forfatterens egne erindringer. Så som da forfatteren følte sig nødsaget til at låne penge af en fremmed, der med hensyn til tilbagebetaling forsikrede Paul Theroux om, at de nok sås igen, “fordi verden er lille”. Læs om Charles Dickens i Italien, Tjekov på Sakhalin, Hemingway i Afrika, Rimbaud i Ethiopien og Marco Polo på Sumatra.

Fordele ved bogen
De mange citater gør, at man kan dykke ned i bare ét kapitel ad gangen. Der i alt 27, og de er cirka 10 sider lange. Rejserne er fra hele verden, og kulturmøderne mangfoldige. To af de konkrete tao-rejseråd fra forfatteren er: før dagbog, og rejs let.

At rejse let er en kunst

At rejse let er en kunst

Inspiration til mit arbejde – det tilfældige bonusmøde
Følgende citat fra The Great Railway Bazar (af Paul Theroux) har været essentielt i romanens første del, hvor min hovedperson møder en fremmed mand. På kort tid opstår der en samhørighed mellem dem, og Aslaug forlænger sit ophold.

“The conversation, like many others I had with people on trains, derived an easy candour from the shared journey, the comfort of the dining car, and the certain knowledge that neither of us would see each other again.”

I min egen, frie oversættelse:
“Samtalen kunne, som mange andre jeg havde haft med folk i tog, tilskrives en åbenhed, der skyldtes den fælles rejse, spisevognens komfort og den sikre viden om, at ingen af os nogen sinde ville støde på hinanden igen.”

Konkret oplever min hovedperson en oprigtighed, der kommer bag på hende selv. Aslaug fortæller blandt andet manden om en traumatisk oplevelse på en anden rejse, hun foretog syv år forinden. I romanen sker mødet på et hotel, der har samme grad af upersonlighed over sig som en kupe eller spisevogn.