Tove, 45 år efter

Da min dansklærer i folkeskolen fortalte os om Tove Ditlevsen – og meget diskret nævnte hendes stofproblem – var det med brug af datid. Forfatteren døde i 1976, og den time jeg husker, må have foregået nogle år efter. I ottende eller niende klasse læste vi Man gjorde et barn fortræd, uden at jeg rigtigt kan huske noget fra værket. Imidlertid må pligtlæsningen have ført mig videre til Gift og Vilhelms værelse. De står tydeligere for mig, selvom jeg givetvis var for ung til at få det fulde udbytte af bøgerne.

Mindeudgivelse

Jeg har arvet få bøger fra min mormor, som mest var til aviser og ugeblade. En af dem er antologien Om Tove Ditlevsen fra 1976. Bogen består af artikler af kolleger og venner og har overlevet 20 år i mit bibliotek, fordi den skilte sig ud fra min mormors ditto. Ifølge flapteksten tegnes der et portræt af “det højt begavede arbejderbarn fra Vesterbro”. Sådan en hardback investerer man kun i, hvis man har særlig interesse, for mange penge havde min mormor aldrig. Hun var selv fra små kår og blev som ung pige sendt ud for at tjene. Akkurat som den 12 år yngre Tove, som blev husassistent i stedet for student.

Antologien Om Tove Ditlevsen – forsidefoto

Vesterbro

I begyndelsen af nullerne boede jeg i tre år i barndommens gade – Hedebygade – i et andelsbyggeri, som var effektivt moderniseret få år forinden. Baghuse var blevet jævnet med jorden og erstattet med indbydende fælleshuse med vaskeri og festlokaler. Skabslokummer var udvidet til flisebadeværelser. Gulve og lofter sendte ikke længere hidsig strålekulde ud i værelserne. Gaden havde tidligere huset butikker. På facaden overfor min stuelejlighed havde blegnede bogstaver malet på husmuren overlevet renoveringen. “Mælk” og “Brød”. Et par gader væk lå et autoværksted, og jeg har gæster i den lokale hashklub under stærk mistanke for at stjæle min gamle spand uden startspærre. Ikke desto mindre var hipsterficeringen godt i gang i 2001-2004.

Toves tilstedeværelse bestod i et lille trekantet, brostensbelagt hjørne skråt overfor det sted, hvor Hedebygade løb ud i Enghavevej. Man passerede Tove Ditlevsens Plads på vej til Netto og Prima. Sidenhen er to sammenlagte folkeskoler blevet opkaldt efter kvarterets berømthed.

Fokus i dag

Tove Ditlevsens lyrik, fokus på kvindeliv og brug af personlige kriser og erfaringer får hendes navn til at poppe op igen og igen. Her et udvalg fra de seneste år:

  • Forestillingen Tove!Tove!Tove! af teaterkollektivet Sort Samvittighed
  • Teaterstykket Toves værelse af Jakob Weis
  • Bogen Kærlig hilsen, Tove: Breve til en forlægger (Gyldendal, 2019) – om baggrunden for udgivelsen, se her.
  • Udgivelse af The Copenhagen Trilogy (Barndom, Ungdom, Gift slået sammen). Ansigterne er også udgivet i Storbritannien. Læs en anmeldelse af førstnævnte fra januar 2021 i The New York times her.

Flere danske medier konstaterer, at Tove Ditlevsen hitter i udlandet mange år efter sin død. F.eks. DR Nyheder: Ikonisk forfatter går verden rundt.

Her til slut – tilbage til, hvor det begyndte for forfatterinden: de rimede vers.

Photo by Christian Werther on Unsplash (Kød og flæskehal)
Photo by Khamkéo Vilaysing on Unsplash (Cyklist)
Photo by Rūta Celma on Unsplash (Husrække med blomster)

En følelse, en identitet eller en oplevelse

Jeg er ved at færdiggøre et manuskript til en roman. Men hvad skal barnet hedde – og hvorfor er det så svært? Indtil videre har jeg en liste over forslag. Det plejer at virke. Skriv ned, lad nogle uger gå og vurder på ny. Det, man på et givet tidspunkt forelskede sig i, virker ved eftersyn enten for kækt, for villet eller simpelthen ubrugeligt (eller alt dette på én gang). Mens andre forslag har lagret sig i hjernen og går videre til næste runde.

Mens jeg pusler og summer, har jeg fundet et par gode råd til den håbefulde forfatter.
Ideelt set skal en titel på et værk:

  • Introducere et tema eller et væsentligt billede
    F.eks. Griberen i rugen eller Fluernes herre.
  • Være i tråd med bogens sprogtone
  • Vække læserens nysgerrighed og få hende/ham til at læse videre

Endvidere frarådes:

  • Nemme og lidt for smarte ordspil
  • Genbrug af historiens sidste linje
  • At medtage navnet på en af hovedpersonerne

Det sidste virker vel – trods alt? Tine, Busters verden, Lolita, Ronja Røverdatter, Jane Eyre, Daniel Martin, Lady Chatterleys elsker, Harry Potter og dødsregalierne, Rebecca (for nu at tage en hurtig reolskanning).

Hvad kan man gøre, hvis alle ens bud lyder lige fortænkte, kedelige eller højtravende?

  • Søge efter sætninger eller ordsammensætninger med potentiale til belysning af tematik og stemning
    Som f.eks. Det bliver sagt, Just kids, Dette burde skrives i nutid
  • Gennemgå egne favoritromaner og studere titlens virkemåde

Til sidste mine egne ideer:

  • Studere indkøbte bøger, hvor titlen har lokket mig.

    Pindsvinets elegance
    af Muriel Barbery
    Dyrene er da nuttede på afstand, lidt sure i udtrykket – men udpræget elegante? En kilde til undren, så jeg tog bogen op og endte med at gå til kassen.

    I Am God
    af Giacomo Sartori (Sono Dio på italiensk)
    En fortælling om Den Almægtige, som får en eksistentiel krise i forbindelse med en forelskelse i et menneskebarn. Titlen svarer til bogens første sætning: I AM GOD. Måske en titel, der gav sig selv?

 

  • Overveje at bruge navnet på et sted, hvor begivenhederne udspiller sig. Lader også til at være et hyppigt benyttet trick: Karensminde, Rødby-Puttgarden, Northanger abbedi, Stormfulde højder, Berlin Alexanderplatz.

    I denne kategori findes også Middlesex af Jeffry Eugenides, der veloplagt kombinerer et stednavn (Middelsex Boulevard) med det stort omdrejningspunkt, nemlig hovedpersonens tvekønnethed.

SAM_1146

Skriveprocessen 2019

Her er et par forladte ideer

  • Mit ydre hjemland
    Meget poetisk og spiller på et backgammon-udtryk. Dog er der slet ikke nok backgammon i teksten til at forsvare det.
  • Briste eller svæve
    Lugter af, at man ikke har styr på sproget.
  • Ustyrlige satsninger
    Et trin på vejen til en bedre idé i samme boldgade. Men det er for klodset.

Det gode ved eftersøgningen er, at der kan dukke nogle op, som kalder på blive koblet med en endnu ikke skrevet historie. De indeholder en stemning og en lovning – som f.eks. Mit ydre hjemland.

I den kuriøse afdeling (hvor man ikke ønsker at havne). Fagbøgers titler kan være præcise, men dybt underlige. Der findes en årlig prisuddeling for den mest særegne. Den hedder Diagram Prize og uddeles af The Bookseller. I 2019 blev en genudgivelse kåret: The dirthole and its Variations (i jagtgenren). I 2017 gik æren til en erindringsbog om fåreavl: Nipples on my Knee.  Læs mere her.

Godt nytår til alle og god læselyst.

 

 

 

 

 

 

 

29 km bøger – plus det løse

New York er guf for kultur- og bogelskere. Der er altid noget at undersøge, falde for og laste kufferten med. Her et tilfældigt udpluk af charmerende og interessante steder, hvis ens vej skulle falde forbi Manhattan.

The Strand
Den legendariske boghandel har eksisteret siden 1927 og bryster sig af “18 miles of books”. Både nye og gamle. Butikken er et sandt paradis, hvis man som jeg elsker en boghandel, hvor kogebøger og legetøj ikke optager størstedelen af pladsen. Hvor man kan finde indbundne, farveillustrerede klassikere til under 100 kroner og alskens speciallitteratur.

20190615_201936[1]

“Stay curious”

Jeg besøgte The Strand med min slægtning, der kender ejerne. Han fortalte, at en ikke uvæsentlig del af omsætningen stammer fra merchandise i form af krus, tasker, bogmærker, notesblokke, tøj … Mellem efter sigende 2,5 millioner bøger.

Det blev til både bøger og merchandise, inden vi løsrev os og gik ud i dagens tætte tåge og dis. Min slægtning forærede mig romanen Elskede af nobelpristageren Toni Morrison, som jeg glæder mig til at læse.

New York Public Library

Imposant bygning ikke langt fra Times Square, kendt for f.eks. Rose Main Reading Room.

SAM_2001

The Rose Reading Room

Her er det så som så med læseroen, når der åbnes op for almindelige besøgende i det ene hjørne af det højloftede rum. Alligevel virkede det som et populært sted at sætte sig til at arbejde.

Det er gratis at besøge biblioteket.

I anledning af 200-året for poeten og newyorkeren Walt Whitmans fødsel var der en mindre udstilling om hans liv, udgivelser og indflydelse.

20190615_202157[1]

Udstilling om Walt Whitman

 

Walt Whitman selvudgav digtsamlingen Leaves of Grass i 1855. Bogen var langt fra en øjeblikkelig succes, men har senere vundet hævd som et af de største værker i amerikansk litteratur. Alt var anderledes, end læserne dengang var vant til at møde i lyrikken – sprogtonen, strukturen og emnerne.

 

Bryant Park

Rekreativt område få meter fra New York Public Library. Et hjørne i parken var dedikeret til læsning af på stedet lånte bøger, aviser, magasiner m.m. Dejligt skyggefuldt sted denne solskinsdag – hvis man ikke i stedet foretrak en bænk, en cafestol eller den store græsplæne.

Lån og læs

Et udvalg af læsestof

McNally Jackson Books

Uafhængig boghandel i SoHo, langt mere overskuelig end labyrintiske The Strand. Super udvalg og god stemning, hvor man kan hænge ud med en velfortjent cafe latte oven på sin bogjagt.

SAM_1923

Bogudstilling i McNally Jackson

Adresser

Kommer …