29 km bøger – plus det løse

New York er guf for kultur- og bogelskere. Der er altid noget at undersøge, falde for og laste kufferten med. Her et tilfældigt udpluk af charmerende og interessante steder, hvis ens vej skulle falde forbi Manhattan.

The Strand
Den legendariske boghandel har eksisteret siden 1927 og bryster sig af “18 miles of books”. Både nye og gamle. Butikken er et sandt paradis, hvis man som jeg elsker en boghandel, hvor kogebøger og legetøj ikke optager størstedelen af pladsen. Hvor man kan finde indbundne, farveillustrerede klassikere til under 100 kroner og alskens speciallitteratur.

20190615_201936[1]

“Stay curious”

Jeg besøgte The Strand med min slægtning, der kender ejerne. Han fortalte, at en ikke uvæsentlig del af omsætningen stammer fra merchandise i form af krus, tasker, bogmærker, notesblokke, tøj … Mellem efter sigende 2,5 millioner bøger.

Det blev til både bøger og merchandise, inden vi løsrev os og gik ud i dagens tætte tåge og dis. Min slægtning forærede mig romanen Elskede af nobelpristageren Toni Morrison, som jeg glæder mig til at læse.

New York Public Library

Imposant bygning ikke langt fra Times Square, kendt for f.eks. Rose Main Reading Room.

SAM_2001

The Rose Reading Room

Her er det så som så med læseroen, når der åbnes op for almindelige besøgende i det ene hjørne af det højloftede rum. Alligevel virkede det som et populært sted at sætte sig til at arbejde.

Det er gratis at besøge biblioteket.

I anledning af 200-året for poeten og newyorkeren Walt Whitmans fødsel var der en mindre udstilling om hans liv, udgivelser og indflydelse.

20190615_202157[1]

Udstilling om Walt Whitman

Walt Whitman selvudgav digtsamlingen Leaves of Grass i 1855. Bogen var langt fra en øjeblikkelig succes, men har senere vundet hævd som et af de største værker i amerikansk litteratur. Alt var anderledes, end læserne dengang var vant til at møde i lyrikken – sprogtonen, strukturen og emnerne.

 

Bryant Park

Rekreativt område få meter fra New York Public Library. Et hjørne i parken var dedikeret til læsning af på stedet lånte bøger, aviser, magasiner m.m. Dejligt skyggefuldt sted denne solskinsdag – hvis man ikke i stedet foretrak en bænk, en cafestol eller den store græsplæne.

Lån og læs

Et udvalg af læsestof

McNally Jackson Books

Uafhængig boghandel i SoHo, langt mere overskuelig end labyrintiske The Strand. Super udvalg og god stemning, hvor man kan hænge ud med en velfortjent cafe latte oven på sin bogjagt.

SAM_1923

Bogudstilling i McNally Jackson

Adresser

Kommer …