Fremhævet

Historiens elementer – møder IV

Sidste møde i denne lille serie – et nostalgisk blik til barndommen

Gade i San Francisco – the Mission

Fortællingen foregår i nutidens San Francisco og har arbejdstitlen The Mission efter bydelen, hvor læseren møder kokken Matteo på omkring 30. En gråmeleret dag sidder han og skumler over restauranten, han driver med sin kone Charlotte, over deres lettere anstrengte forhold og skattevæsenets idioti. Måske også over dengang han ikke huggede til og lod sin bror rende med en mindre kværulerende kvinde end Charlotte. Matteo får dog hurtigt andet at tænke på end sine egne små og store kvababbelser, da der på denne sløve formiddag udspiller sig et drama rundt om hjørnet. Fortællingen rummer trods den meget genkendelige baggrund mytiske elementer, og Matteo kastes ind i et nyt socialt miljø og slipper ikke for at tage hånd om sit dilemma. Blive eller gå.

Uden at afsløre for meget: Matteo vælger at bevare forretningssamarbejdet men at forlade parforholdet. Det lyder besværligt og er det også. På et tidspunkt tænker han tilbage på, hvad der forbinder ham og Charlotte og formentlig har betydet, at han er blevet længere end godt er i ægteskabet. I denne version af fortællingen har Matteo uheldigvis gjort Charlotte gravid samtidig med, at han er ved at løsrive sig. Hun har haft et ildebefindende under et møde, og Matteo kører hende tilbage til deres tidligere, fælles lejlighed, hvor Charlotte er blevet boende.

The Mission uddrag Marianne Lapp

Fremhævet

Historiens elementer – møder III

Det sker – faktisk. Det ér sket.
Referat af et møde

På Forfatterskolen lærte vi, at blot fordi “noget” er foregået i virkeligheden og endda for øjnene af forfatteren selv, så har “det” ikke nødvendigvis berettigelse i en tekst. Nogle sande og virkelige historier er simpelthen for utroværdige, for banale eller virker konstruerede, fortsæt selv.

Nedenstående lille anekdote har jeg brug til at forklare en karakters franske ophav (Rudi Delacroix). Det er kladde. Det var hurtigt fundet på, eftersom princippet overordnede historie er bygget over et sandt møde. En patient indlægges. Møder en person blandt sundhedspersonalet. De får øje for hinanden. De bliver gift og får tre børn. Slut.

***

Historien var, at Rudis farmor var på ferie med sin familie. Man krydsede i højt humør grænsen ved Strasbourg, hvorefter farmoren blev ramt af kraftige mavesmerter. Først tog de til en læge anvist til turister, og efter en god gang sprogforbistring, blev Marie dirigeret til byens største hospital med henblik på at få fjernet blindtarmen. Der røg så dén ferie, og kunne det dog ikke have været sket i Tyskland? Situationen huede ikke sydsjællænderne, men Herrens veje var uransagelige. Operationen forløb dog planmæssigt, og da farmoren hun blev klar nok til at opfatte detaljer og ansigter, svirrede en turnuslæge omkring hende og gjorde sig anstrengelser for at informere den unge økonoma om mangt og meget. Det havde forvirret Marie, at hun og lægen delte fornavn: Jean-Marie. Siden kom historien til at gå på, at farmoren blev indlagt med mavesmerter og udskrevet med betydeligt hjerteflimmer af den gode slags. Ikke så meget, at han var læge (et respektabelt erhverv ifølge oldeforældrene). Han var så levende.

***

I virkeligheden talte de samme sprog og var af samme nationalitet. I virkelighedens verden var det sygeplejersken, der gav anledning til en ung mands hjerteflimmer. Det giver mest mening at Rudis bedsteforældre følger et klassisk mønster med en højtuddannet mand og en kvinde med en mellemlang uddannelse. I den henseende er hans forældre mere ligestillede.

Fremhævet

Historieelementer – møder – II

At skrive sig ind på en karakter

Når jeg begynder en historie, ved jeg ikke specielt meget om noget eller nogen som helst. Det kan kræve temmelig mange timer ved tastaturet, før jeg bliver klogere på retning, omdrejningspunkter, karakterer og alt det løse. Hvilket betyder mange omskrivninger. Heldigvis kan scener, replikker og stemninger genbruges. De lagres til bedre tider eller flyttes rundt på.

Kaffedate

Baggrund

Dagens møde er fra en passage, hvor jeg har taget en ny synsvinkel i brug. Katja, Rudis søster, optræder i den lange novelle om Rudi og Christian i Et strejf af vanvid. Novellen viste sig hurtigt at være en del af noget længere og videre forgrenet, som nu er undervejs som romanmanuskript.

Teksten nedenfor er en af de første, hvor jeg går ind og ser verden med Katjas øjne. Der er ikke noget gnistrende på færde ved dette møde. Ingen styrtende heste, rabalder eller spontan sympati på tværs af cafébordet. Måske kommer teksten med i den endelige historie, måske ikke. Jeg arbejder med:

Katjas sindstilstand og tanker om at date
at vise kontrasten til en anden scene med et skelsættende møde
at lave et oplæg til en efterfølgende samtale med Nete (Rudis og Katjas lillesøster. Dette skal bruges til at belyse et andet emne end kærlighedsintrigerne. Her er samtalen klippet fra.
at vise læseren, at Katja også har sine mindre tossede dage

Romanuddrag Katja på date

Fremhævet

Historieelementer – møder – I

Når jeg lader karakterer møde hinanden, kender jeg dem ofte ikke særligt godt. Der er lidt eksperiment over det. Udvælg, bland mere eller mindre blidt, rør rundt og afvent spændt – observer og noter. Et møde giver mulighed for at lade en karakter traske uvidende og uforberedt ind hen over et usynligt skel: “Før jeg kendte dig, så min verden anderledes ud”. Hvorfor ved jeg som regel, hvor og hvordan mine kærestepar – både bi- og hovedpersoner – har mødt hinanden? Jeg ved det ikke, det er bare sjovt at vide og kommer helt af sig selv. Til de næste par dage har jeg fundet nogle eksempler frem fra eget lager og kigger nærmere på scenens funktion.

Drama fra første minut

115 sider inde i romanen Jane Eyre, der er godt 500 sider lang, synes forfatteren, at det er på tide fysisk at introducere helt og heltinde for hinanden. (Man kan diskutere om Mr. Rochester, Janes boss og love interest, er en klassisk helt – der er også andre om buddet, men ok. Det er han jo.) Deres skumringsmøde på en sti savner ikke gotiske elementer: Tåge, vild trampen af hestehove, en Baskerville-agtig hund i fuldt firspring, en mørk rytter, hvis hest stejler for fødderne af den unge pige. Guvernanten Jane bor afsondret på et dystert gods sammen med en lille flok tjenestefolk og sin elev – oplever sjældent noget nyt eller bare tilnærmelsesvis spændende. Før hun ser af det, ligger en mand roder på jorden med forstuvet ankel og skal have hjælp til at komme tilbage i sadlen. Da Jane kommer hjem fra sin spadseretur, indser hun, at hun har mødt og talt med husets – halvmytiske – herre, som er gnaven af h til. Så er vi ligesom i gang – med de to karakterer.

Fra Jane Eyre – The graphic novel (Charlotte Brontë) udgivet af Classical Comics Ltd.