Historieelementer – møder – II

At skrive sig ind på en karakter

Når jeg begynder en historie, ved jeg ikke specielt meget om noget eller nogen som helst. Det kan kræve temmelig mange timer ved tastaturet, før jeg bliver klogere på retning, omdrejningspunkter, karakterer og alt det løse. Hvilket betyder mange omskrivninger. Heldigvis kan scener, replikker og stemninger genbruges. De lagres til bedre tider eller flyttes rundt på.

Kaffe

Kaffedate

Baggrund

Dagens møde er fra en passage, hvor jeg har taget en ny synsvinkel i brug. Katja, Rudis søster, optræder i den lange novelle om Rudi og Christian i Et strejf af vanvid. Novellen viste sig hurtigt at være en del af noget længere og videre forgrenet, som nu er undervejs som romanmanuskript.

Teksten nedenfor er en af de første, hvor jeg går ind og ser verden med Katjas øjne. Der er ikke noget gnistrende på færde ved dette møde. Ingen styrtende heste, rabalder eller spontan sympati på tværs af cafébordet. Måske kommer teksten med i den endelige historie, måske ikke. Jeg arbejder med:

  • Katjas sindstilstand og tanker om at date
  • at vise kontrasten til en anden scene med et skelsættende møde
  • at lave et oplæg til en efterfølgende samtale med Nete (Rudis og Katjas lillesøster. Dette skal bruges til at belyse et andet emne end kærlighedsintrigerne. Her er samtalen klippet fra.
  • at vise læseren, at Katja også har sine mindre tossede dage

Romanuddrag Katja på date

 

Historieelementer – møder – I

Når jeg lader karakterer møde hinanden, kender jeg dem ofte ikke særligt godt. Der er lidt eksperiment over det. Udvælg, bland mere eller mindre blidt, rør rundt og afvent spændt – observer og noter. Et møde giver mulighed for at lade en karakter traske uvidende og uforberedt ind hen over et usynligt skel: “Før jeg kendte dig, så min verden anderledes ud”. Hvorfor ved jeg som regel, hvor og hvordan mine kærestepar – både bi- og hovedpersoner – har mødt hinanden? Jeg ved det ikke, det er bare sjovt at vide og kommer helt af sig selv. Til de næste par dage har jeg fundet nogle eksempler frem fra eget lager og kigger nærmere på scenens funktion.

Drama fra første minut

115 sider inde i romanen Jane Eyre, der er godt 500 sider lang, synes forfatteren, at det er på tide fysisk at introducere helt og heltinde for hinanden. (Man kan diskutere om Mr. Rochester, Janes boss og love interest, er en klassisk helt – der er også andre om buddet, men ok. Det er han jo.) Deres skumringsmøde på en sti savner ikke gotiske elementer: Tåge, vild trampen af hestehove, en Baskerville-agtig hund i fuldt firspring, en mørk rytter, hvis hest stejler for fødderne af den unge pige. Guvernanten Jane bor afsondret på et dystert gods sammen med en lille flok tjenestefolk og sin elev – oplever sjældent noget nyt eller bare tilnærmelsesvis spændende. Før hun ser af det, ligger en mand roder på jorden med forstuvet ankel og skal have hjælp til at komme tilbage i sadlen. Da Jane kommer hjem fra sin spadseretur, indser hun, at hun har mødt og talt med husets – halvmytiske – herre, som er gnaven af h til. Så er vi ligesom i gang – med de to karakterer.

Mødet i tågen

Fra Jane Eyre – The graphic novel (Charlotte Brontë) udgivet af Classical Comics Ltd.

 

 

 

 

 

En følelse, en identitet eller en oplevelse

Jeg er ved at færdiggøre et manuskript til en roman. Men hvad skal barnet hedde – og hvorfor er det så svært? Indtil videre har jeg en liste over forslag. Det plejer at virke. Skriv ned, lad nogle uger gå og vurder på ny. Det, man på et givet tidspunkt forelskede sig i, virker ved eftersyn enten for kækt, for villet eller simpelthen ubrugeligt (eller alt dette på én gang). Mens andre forslag har lagret sig i hjernen og går videre til næste runde.

Mens jeg pusler og summer, har jeg fundet et par gode råd til den håbefulde forfatter.
Ideelt set skal en titel på et værk:

  • Introducere et tema eller et væsentligt billede
    F.eks. Griberen i rugen eller Fluernes herre.
  • Være i tråd med bogens sprogtone
  • Vække læserens nysgerrighed og få hende/ham til at læse videre

Endvidere frarådes:

  • Nemme og lidt for smarte ordspil
  • Genbrug af historiens sidste linje
  • At medtage navnet på en af hovedpersonerne

Det sidste virker vel – trods alt? Tine, Busters verden, Lolita, Ronja Røverdatter, Jane Eyre, Daniel Martin, Lady Chatterleys elsker, Harry Potter og dødsregalierne, Rebecca (for nu at tage en hurtig reolskanning).

Hvad kan man gøre, hvis alle ens bud lyder lige fortænkte, kedelige eller højtravende?

  • Søge efter sætninger eller ordsammensætninger med potentiale til belysning af tematik og stemning
    Som f.eks. Det bliver sagt, Just kids, Dette burde skrives i nutid
  • Gennemgå egne favoritromaner og studere titlens virkemåde

Til sidste mine egne ideer:

  • Studere indkøbte bøger, hvor titlen har lokket mig.

    Pindsvinets elegance
    af Muriel Barbery
    Dyrene er da nuttede på afstand, lidt sure i udtrykket – men udpræget elegante? En kilde til undren, så jeg tog bogen op og endte med at gå til kassen.

    I Am God
    af Giacomo Sartori (Sono Dio på italiensk)
    En fortælling om Den Almægtige, som får en eksistentiel krise i forbindelse med en forelskelse i et menneskebarn. Titlen svarer til bogens første sætning: I AM GOD. Måske en titel, der gav sig selv?

 

  • Overveje at bruge navnet på et sted, hvor begivenhederne udspiller sig. Lader også til at være et hyppigt benyttet trick: Karensminde, Rødby-Puttgarden, Northanger abbedi, Stormfulde højder, Berlin Alexanderplatz.

    I denne kategori findes også Middlesex af Jeffry Eugenides, der veloplagt kombinerer et stednavn (Middelsex Boulevard) med det stort omdrejningspunkt, nemlig hovedpersonens tvekønnethed.

SAM_1146

Skriveprocessen 2019

Her er et par forladte ideer

  • Mit ydre hjemland
    Meget poetisk og spiller på et backgammon-udtryk. Dog er der slet ikke nok backgammon i teksten til at forsvare det.
  • Briste eller svæve
    Lugter af, at man ikke har styr på sproget.
  • Ustyrlige satsninger
    Et trin på vejen til en bedre idé i samme boldgade. Men det er for klodset.

Det gode ved eftersøgningen er, at der kan dukke nogle op, som kalder på blive koblet med en endnu ikke skrevet historie. De indeholder en stemning og en lovning – som f.eks. Mit ydre hjemland.

I den kuriøse afdeling (hvor man ikke ønsker at havne). Fagbøgers titler kan være præcise, men dybt underlige. Der findes en årlig prisuddeling for den mest særegne. Den hedder Diagram Prize og uddeles af The Bookseller. I 2019 blev en genudgivelse kåret: The dirthole and its Variations (i jagtgenren). I 2017 gik æren til en erindringsbog om fåreavl: Nipples on my Knee.  Læs mere her.

Godt nytår til alle og god læselyst.

 

 

 

 

 

 

 

En livlig aften i Skælskør

Tak til Salonen 4xK for at invitere mig til dette fine event. Det blev til oplæsning, en beretning om at at ende på en kunstnerisk uddannelse, når man i forvejen har en teknisk kandidatgrad i rygsækken samt indtryk fra Forfatterskolen. Meget indlevende publikum, og vi kom omkring input og spørgsmål til bla.:

57191737_421742395256797_662416839036370944_n

  • yndlingsforfatter – altid svært!
  • hvad der får læseren til at opgive læsningen (af populære eller berømte værker – og bare generelt)
  • forskellige undervisningsmetoder og -forhold på vidt forskellige skoler: Denne aften var følgende kunstarter repræsenteret: beklædning, grafik, drama, maleri foruden litteratur.
  • Borums kanon med værker, man bør kende og studere. Jeg har den vist liggende et sted.
  • Hvad “dræber” ens kreativitet, og hvordan tøjler man (alt for) mange løbske ideer?

God påske til bloggens læsere. Fotos er taget af Mia Hoffmann.

57258213_396335144295216_1688268562210226176_n

Artist Talk i Skælskør

Rund arbejdsugen af med en god kop kaffe, lækker kiksekage og lidt kulturelt input.

Den 12. april besøger jeg Salonen 4xK, hvor jeg fortæller om at skrive, udgive selv og blive skolet – for længe siden i 90’erne på Forfatterskolen.

Foto: Dennis van Zuijlekom

Man kan købe kaffe og kiksekage m.m. Der er gratis adgang.

Alle er velkomne! Tryk på linket herunder for nærmere info.

Opslag på Facebook om Artist Talk den 12. april i Skælskør kl. 19.00