Fremhævet

Historiens elementer – møder IV

Sidste møde i denne lille serie – et nostalgisk blik til barndommen

Gade i San Francisco – the Mission

Fortællingen foregår i nutidens San Francisco og har arbejdstitlen The Mission efter bydelen, hvor læseren møder kokken Matteo på omkring 30. En gråmeleret dag sidder han og skumler over restauranten, han driver med sin kone Charlotte, over deres lettere anstrengte forhold og skattevæsenets idioti. Måske også over dengang han ikke huggede til og lod sin bror rende med en mindre kværulerende kvinde end Charlotte. Matteo får dog hurtigt andet at tænke på end sine egne små og store kvababbelser, da der på denne sløve formiddag udspiller sig et drama rundt om hjørnet. Fortællingen rummer trods den meget genkendelige baggrund mytiske elementer, og Matteo kastes ind i et nyt socialt miljø og slipper ikke for at tage hånd om sit dilemma. Blive eller gå.

Uden at afsløre for meget: Matteo vælger at bevare forretningssamarbejdet men at forlade parforholdet. Det lyder besværligt og er det også. På et tidspunkt tænker han tilbage på, hvad der forbinder ham og Charlotte og formentlig har betydet, at han er blevet længere end godt er i ægteskabet. I denne version af fortællingen har Matteo uheldigvis gjort Charlotte gravid samtidig med, at han er ved at løsrive sig. Hun har haft et ildebefindende under et møde, og Matteo kører hende tilbage til deres tidligere, fælles lejlighed, hvor Charlotte er blevet boende.

The Mission uddrag Marianne Lapp

Fremhævet

Historieelementer – møder – II

At skrive sig ind på en karakter

Når jeg begynder en historie, ved jeg ikke specielt meget om noget eller nogen som helst. Det kan kræve temmelig mange timer ved tastaturet, før jeg bliver klogere på retning, omdrejningspunkter, karakterer og alt det løse. Hvilket betyder mange omskrivninger. Heldigvis kan scener, replikker og stemninger genbruges. De lagres til bedre tider eller flyttes rundt på.

Kaffedate

Baggrund

Dagens møde er fra en passage, hvor jeg har taget en ny synsvinkel i brug. Katja, Rudis søster, optræder i den lange novelle om Rudi og Christian i Et strejf af vanvid. Novellen viste sig hurtigt at være en del af noget længere og videre forgrenet, som nu er undervejs som romanmanuskript.

Teksten nedenfor er en af de første, hvor jeg går ind og ser verden med Katjas øjne. Der er ikke noget gnistrende på færde ved dette møde. Ingen styrtende heste, rabalder eller spontan sympati på tværs af cafébordet. Måske kommer teksten med i den endelige historie, måske ikke. Jeg arbejder med:

Katjas sindstilstand og tanker om at date
at vise kontrasten til en anden scene med et skelsættende møde
at lave et oplæg til en efterfølgende samtale med Nete (Rudis og Katjas lillesøster. Dette skal bruges til at belyse et andet emne end kærlighedsintrigerne. Her er samtalen klippet fra.
at vise læseren, at Katja også har sine mindre tossede dage

Romanuddrag Katja på date

Fremhævet

Historieelementer – møder – I

Når jeg lader karakterer møde hinanden, kender jeg dem ofte ikke særligt godt. Der er lidt eksperiment over det. Udvælg, bland mere eller mindre blidt, rør rundt og afvent spændt – observer og noter. Et møde giver mulighed for at lade en karakter traske uvidende og uforberedt ind hen over et usynligt skel: “Før jeg kendte dig, så min verden anderledes ud”. Hvorfor ved jeg som regel, hvor og hvordan mine kærestepar – både bi- og hovedpersoner – har mødt hinanden? Jeg ved det ikke, det er bare sjovt at vide og kommer helt af sig selv. Til de næste par dage har jeg fundet nogle eksempler frem fra eget lager og kigger nærmere på scenens funktion.

Drama fra første minut

115 sider inde i romanen Jane Eyre, der er godt 500 sider lang, synes forfatteren, at det er på tide fysisk at introducere helt og heltinde for hinanden. (Man kan diskutere om Mr. Rochester, Janes boss og love interest, er en klassisk helt – der er også andre om buddet, men ok. Det er han jo.) Deres skumringsmøde på en sti savner ikke gotiske elementer: Tåge, vild trampen af hestehove, en Baskerville-agtig hund i fuldt firspring, en mørk rytter, hvis hest stejler for fødderne af den unge pige. Guvernanten Jane bor afsondret på et dystert gods sammen med en lille flok tjenestefolk og sin elev – oplever sjældent noget nyt eller bare tilnærmelsesvis spændende. Før hun ser af det, ligger en mand roder på jorden med forstuvet ankel og skal have hjælp til at komme tilbage i sadlen. Da Jane kommer hjem fra sin spadseretur, indser hun, at hun har mødt og talt med husets – halvmytiske – herre, som er gnaven af h til. Så er vi ligesom i gang – med de to karakterer.

Fra Jane Eyre – The graphic novel (Charlotte Brontë) udgivet af Classical Comics Ltd.

Fremhævet

En følelse, en identitet eller en oplevelse

Jeg er ved at færdiggøre et manuskript til en roman. Men hvad skal barnet hedde – og hvorfor er det så svært? Indtil videre har jeg en liste over forslag. Det plejer at virke. Skriv ned, lad nogle uger gå og vurder på ny. Det, man på et givet tidspunkt forelskede sig i, virker ved eftersyn enten for kækt, for villet eller simpelthen ubrugeligt (eller alt dette på én gang). Mens andre forslag har lagret sig i hjernen og går videre til næste runde.

Mens jeg pusler og summer, har jeg fundet et par gode råd til den håbefulde forfatter.
Ideelt set skal en titel på et værk:

Introducere et tema eller et væsentligt billede
F.eks. Griberen i rugen eller Fluernes herre.
Være i tråd med bogens sprogtone
Vække læserens nysgerrighed og få hende/ham til at læse videre

Endvidere frarådes:

Nemme og lidt for smarte ordspil
Genbrug af historiens sidste linje
At medtage navnet på en af hovedpersonerne

Det sidste virker vel – trods alt? Tine, Busters verden, Lolita, Ronja Røverdatter, Jane Eyre, Daniel Martin, Lady Chatterleys elsker, Harry Potter og dødsregalierne, Rebecca (for nu at tage en hurtig reolskanning).

Hvad kan man gøre, hvis alle ens bud lyder lige fortænkte, kedelige eller højtravende?

Søge efter sætninger eller ordsammensætninger med potentiale til belysning af tematik og stemning
Som f.eks. Det bliver sagt, Just kids, Dette burde skrives i nutid
Gennemgå egne favoritromaner og studere titlens virkemåde

Til sidste mine egne ideer:

Studere indkøbte bøger, hvor titlen har lokket mig.

Pindsvinets elegance af Muriel Barbery
Dyrene er da nuttede på afstand, lidt sure i udtrykket – men udpræget elegante? En kilde til undren, så jeg tog bogen op og endte med at gå til kassen.

I Am God af Giacomo Sartori (Sono Dio på italiensk)
En fortælling om Den Almægtige, som får en eksistentiel krise i forbindelse med en forelskelse i et menneskebarn. Titlen svarer til bogens første sætning: I AM GOD. Måske en titel, der gav sig selv?

Overveje at bruge navnet på et sted, hvor begivenhederne udspiller sig. Lader også til at være et hyppigt benyttet trick: Karensminde, Rødby-Puttgarden, Northanger abbedi, Stormfulde højder, Berlin Alexanderplatz.
I denne kategori findes også Middlesex af Jeffry Eugenides, der veloplagt kombinerer et stednavn (Middelsex Boulevard) med det stort omdrejningspunkt, nemlig hovedpersonens tvekønnethed.

Skriveprocessen 2019

Her er et par forladte ideer

Mit ydre hjemland
Meget poetisk og spiller på et backgammon-udtryk. Dog er der slet ikke nok backgammon i teksten til at forsvare det.
Briste eller svæve
Lugter af, at man ikke har styr på sproget.
Ustyrlige satsninger
Et trin på vejen til en bedre idé i samme boldgade. Men det er for klodset.

Det gode ved eftersøgningen er, at der kan dukke nogle op, som kalder på blive koblet med en endnu ikke skrevet historie. De indeholder en stemning og en lovning – som f.eks. Mit ydre hjemland.

I den kuriøse afdeling (hvor man ikke ønsker at havne). Fagbøgers titler kan være præcise, men dybt underlige. Der findes en årlig prisuddeling for den mest særegne. Den hedder Diagram Prize og uddeles af The Bookseller. I 2019 blev en genudgivelse kåret: The dirthole and its Variations (i jagtgenren). I 2017 gik æren til en erindringsbog om fåreavl: Nipples on my Knee. Læs mere her.

Godt nytår til alle og god læselyst.

Fremhævet

En livlig aften i Skælskør

Tak til Salonen 4xK for at invitere mig til dette fine event. Det blev til oplæsning, en beretning om at at ende på en kunstnerisk uddannelse, når man i forvejen har en teknisk kandidatgrad i rygsækken samt indtryk fra Forfatterskolen. Meget indlevende publikum, og vi kom omkring input og spørgsmål til bla.:

57191737_421742395256797_662416839036370944_n

yndlingsforfatter – altid svært!
hvad der får læseren til at opgive læsningen (af populære eller berømte værker – og bare generelt)
forskellige undervisningsmetoder og -forhold på vidt forskellige skoler: Denne aften var følgende kunstarter repræsenteret: beklædning, grafik, drama, maleri foruden litteratur.
Borums kanon med værker, man bør kende og studere. Jeg har den vist liggende et sted.
Hvad “dræber” ens kreativitet, og hvordan tøjler man (alt for) mange løbske ideer?

God påske til bloggens læsere. Fotos er taget af Mia Hoffmann.

57258213_396335144295216_1688268562210226176_n