Fremhævet

Eftermiddag med Jane Austen

I komedien Austenland kan man for en klækkelig sum leve sig ind i en svunden tid og optrin sakset ud af en roman fra Jane Austens hånd. I denne kække, britiske film omgås man historisk korrekt og velklædte mennesker, spiser autentiske retter i herskabelige stuer, har bridgeaften, lærer at ride og gå på jagt. Den kvindelige hovedperson ender naturligvis i en kærlighedsintrige, ud over den i oplevelsespakken planlagte med en staldkarl.

Event på Liselund

Det er dog ikke helt så omfattende, når Jane Austen Selskabet og Nationalmuseet inviterer til en eftermiddag i Jane Austens ånd på Liselund på Møn. Eventet bød i august 2021 på vandring i det store, romantiske haveanlæg, foredrag om forfatterens virke og tematikker, danseopvisning og omvisning på lystslottet. Rundt omkring i haven var der oplæsning af Fornuft og følelse, og ved den kinesiske pavillon kunne man tanke op med te og scones og lade sig friste til bogkøb.

Introduktion til arrangementet ved den kinesiske pavillon
Lystslottet

Noter fra dagen

Økonomen Tom Piketty bruger Austen som kilde for britiske indkomstforhold i tidsperioden.
I Fornuft og følelse er hovedpersonen Elinor Dashwood 19 år. Hun spilles i Ang Lees dejlige filmversion fra 1995 af Emma Thompson, der dengang var 36.
Jane Austens mandlige skurke ofte hedder noget med W – f.eks. Wickham. Så er læseren advaret!
Ægteparret de la Calmette, som grundlagde Liselund sidst i 1700-tallet, rejste Europa rundt for at få inspiration til deres weekendsted på det kuperede Østmøn.
Angiveligt spøger det på det stråtækte lystslot.
Jane Austen forblev ugift, og bøgerne skæppede ikke voldsomt i kassen i hendes levetid. Hun døde i 1817, 41 år gammel.
Te var en eksotisk og dyr drik, da Liselund blev grundlagt. Derfor ønskede man at nyde teen i omgivelser, hvis arkitektoniske stil var inspireret af fjerne himmelstrøg.

Indtil næste arrangement

Haven på Liselund er altid åben og gratis at besøge. Det står frit for at tage på skovtur og læseudflugt, hvis ovenstående har inspireret til at slå sig ned på en bænk ved en af de stemningsfulde søer. Til daglig går der ikke udklædte personer rundt, men man kan rende ind i en påfugl. Der er rundvisninger på slottet i sommerhalvåret. Hvis turen til Møn skal udvides, ligger hotellet Liselund Ny Slot lige ved parken og tæt på Møns Klint.

Bøgeskov i maj. Motiv fra Iselingen, 1857
P. C. Skovgaard (Statens Museum for Kunst)

Links

Austenland, film af Jerusha Hess

Opskrift på scones

Fornuft og følelse, film af Ang Lee

Liselund, officiel side

Jane Austen selskabet, Danmark

Boginspiration (ikke Jane Austen)

Guidebog

Ny spin-off

Fremhævet

Nostalgi

Seneste indkøb i Danmission og Læsehesten. Det bliver et dyk ned i 70’erne og 80’erne. Starter med en genlæsning af Fodboldenglen. Meget passende i ventetiden indtil kvartfinalen lørdag den 3. juli.

Fodboldenglen – Hans-Jørgen Nielsen (1979) – For mig er fodbold i 1970’erne lige Tipslørdag med dong og evig sang fra det engelske publikum, mine brødres beskidte fodboldstøvler i bryggerset, fan-halstørklæder, Aston Villa, Arsenal, Everton, Ipswich. Skaldede pletter på græsplænen til min mors fortvivlelse, feberredninger foran fyrretræer.

Citat: “Har siddet her et par dage og skrevet om fodbold som jeg ikke kunne gøre det i foråret, da jeg skrev på mit speciale. På instituttet har de godtaget en formulering om sport og fodbold som led i “arbejdskraftens reproduktionsbetingelser”, det med at sporten er med til at gøre arbejdere mere egnet til den kapitalistiske udbytning, massesportens gennembrud hænger jo sammen med kapitalismens gennembrud, osv. Meget rigtigt alt sammen, i hvert fald ikke helt forkert […]”

Fremhævet

Tove, 45 år efter

Da min dansklærer i folkeskolen fortalte os om Tove Ditlevsen – og meget diskret nævnte hendes stofproblem – var det med brug af datid. Forfatteren døde i 1976, og den time jeg husker, må have foregået nogle år efter. I ottende eller niende klasse læste vi Man gjorde et barn fortræd, uden at jeg rigtigt kan huske noget fra værket. Imidlertid må pligtlæsningen have ført mig videre til Gift og Vilhelms værelse. De står tydeligere for mig, selvom jeg givetvis var for ung til at få det fulde udbytte af bøgerne.

Mindeudgivelse

Jeg har arvet få bøger fra min mormor, som mest var til aviser og ugeblade. En af dem er antologien Om Tove Ditlevsen fra 1976. Bogen består af artikler af kolleger og venner og har overlevet 20 år i mit bibliotek, fordi den skilte sig ud fra min mormors ditto. Ifølge flapteksten tegnes der et portræt af “det højt begavede arbejderbarn fra Vesterbro”. Sådan en hardback investerer man kun i, hvis man har særlig interesse, for mange penge havde min mormor aldrig. Hun var selv fra små kår og blev som ung pige sendt ud for at tjene. Akkurat som den 12 år yngre Tove, som blev husassistent i stedet for student.

Antologien Om Tove Ditlevsen – forsidefoto

Vesterbro

I begyndelsen af nullerne boede jeg i tre år i barndommens gade – Hedebygade – i et andelsbyggeri, som var effektivt moderniseret få år forinden. Baghuse var blevet jævnet med jorden og erstattet med indbydende fælleshuse med vaskeri og festlokaler. Skabslokummer var udvidet til flisebadeværelser. Gulve og lofter sendte ikke længere hidsig strålekulde ud i værelserne. Gaden havde tidligere huset butikker. På facaden overfor min stuelejlighed havde blegnede bogstaver malet på husmuren overlevet renoveringen. “Mælk” og “Brød”. Et par gader væk lå et autoværksted, og jeg har gæster i den lokale hashklub under stærk mistanke for at stjæle min gamle spand uden startspærre. Ikke desto mindre var hipsterficeringen godt i gang i 2001-2004.

Toves tilstedeværelse bestod i et lille trekantet, brostensbelagt hjørne skråt overfor det sted, hvor Hedebygade løb ud i Enghavevej. Man passerede Tove Ditlevsens Plads på vej til Netto og Prima. Sidenhen er to sammenlagte folkeskoler blevet opkaldt efter kvarterets berømthed.

Fokus i dag

Tove Ditlevsens lyrik, fokus på kvindeliv og brug af personlige kriser og erfaringer får hendes navn til at poppe op igen og igen. Her et udvalg fra de seneste år:

Forestillingen Tove!Tove!Tove! af teaterkollektivet Sort Samvittighed
Teaterstykket Toves værelse af Jakob Weis
Bogen Kærlig hilsen, Tove: Breve til en forlægger (Gyldendal, 2019) – om baggrunden for udgivelsen, se her.
Udgivelse af The Copenhagen Trilogy (Barndom, Ungdom, Gift slået sammen). Ansigterne er også udgivet i Storbritannien. Læs en anmeldelse af førstnævnte fra januar 2021 i The New York times her.

Flere danske medier konstaterer, at Tove Ditlevsen hitter i udlandet mange år efter sin død. F.eks. DR Nyheder: Ikonisk forfatter går verden rundt.

Her til slut – tilbage til, hvor det begyndte for forfatterinden: de rimede vers.

Photo by Christian Werther on Unsplash (Kød og flæskehal)
Photo by Khamkéo Vilaysing on Unsplash (Cyklist)
Photo by Rūta Celma on Unsplash (Husrække med blomster)

21. marts 2021 by mla

“Skal jeg blive eller gå?”

Drama hjemme i stuen

Ideen om publikumindragelse er ikke ny, men nem at lave online i forhold til en fysisk fyldt teatersal. Sidstnævnte har nedlukningerne skåret voldsomt ned på i det seneste år og fået flere teatre til at kigge nærmere på web-forestillinger. Ikke optagelser af en klassisk opsat teaterforestilling på en scene, men stykker skrevet til at blive opført live og transmitteret over internettet.

Jeg har set to forestillinger, der er skrevet til streaming. Fælles for dem er, at der er få personer og at kulisserne er sparsomme for ikke at sige skrabede. Lyd- og lyseffekter er også minimale. Den ene havde publikumsinteraktion, den anden ikke. Man behøvede ikke som tilskuer at deltage i afstemningen. Der er utvivlsomt mange flere “takes” på genren, der måske, måske ikke er kommet for at blive.

Eksempler på hvordan og hvornår

Aalborgs teater udbyder gratis livestream, se https://www.aalborgteater.dk/vi-spiller/

Man skal ikke logge ind eller melde sig til, blot klikke i et vindue og slå lyden til. Næste interaktive forestilling er den 7.4.2021, hvor tredje del af “Jeg har skudt mig selv for sidste gang” går i luften kl. 20. Bag den dramatiske titel gemmer sig flere klassiske figurers opgør med deres tragiske skæbne.

Sydhavn Teaters digitale scene spiller fra den 18. til den 27. marts 2021 “Luna Seconda”. Billetter kan købes her: https://www.teaterbilletter.dk/forestillinger/luna-seconda-digitalt-vaerk/ Man får tilsendt et link per e-mail på dagen.

Det gamle, tak

Trækker de gammelkendte formater, tilbyder Det kongelige Teater flere onlineoplevelser, indtil man igen kan nyde at læne sig tilbage i mørket og lade sig opsluge af begivenhederne i samme rum. På Kgl-xtra https://kglteater.dk/xtra/forestillinger er der både skuespil, opera, koncert og ballet – helt gratis.

Fremhævet

Historiens elementer – møder IV

Sidste møde i denne lille serie – et nostalgisk blik til barndommen

Gade i San Francisco – the Mission

Fortællingen foregår i nutidens San Francisco og har arbejdstitlen The Mission efter bydelen, hvor læseren møder kokken Matteo på omkring 30. En gråmeleret dag sidder han og skumler over restauranten, han driver med sin kone Charlotte, over deres lettere anstrengte forhold og skattevæsenets idioti. Måske også over dengang han ikke huggede til og lod sin bror rende med en mindre kværulerende kvinde end Charlotte. Matteo får dog hurtigt andet at tænke på end sine egne små og store kvababbelser, da der på denne sløve formiddag udspiller sig et drama rundt om hjørnet. Fortællingen rummer trods den meget genkendelige baggrund mytiske elementer, og Matteo kastes ind i et nyt socialt miljø og slipper ikke for at tage hånd om sit dilemma. Blive eller gå.

Uden at afsløre for meget: Matteo vælger at bevare forretningssamarbejdet men at forlade parforholdet. Det lyder besværligt og er det også. På et tidspunkt tænker han tilbage på, hvad der forbinder ham og Charlotte og formentlig har betydet, at han er blevet længere end godt er i ægteskabet. I denne version af fortællingen har Matteo uheldigvis gjort Charlotte gravid samtidig med, at han er ved at løsrive sig. Hun har haft et ildebefindende under et møde, og Matteo kører hende tilbage til deres tidligere, fælles lejlighed, hvor Charlotte er blevet boende.

The Mission uddrag Marianne Lapp

Fremhævet

Historiens elementer – møder III

Det sker – faktisk. Det ér sket.
Referat af et møde

På Forfatterskolen lærte vi, at blot fordi “noget” er foregået i virkeligheden og endda for øjnene af forfatteren selv, så har “det” ikke nødvendigvis berettigelse i en tekst. Nogle sande og virkelige historier er simpelthen for utroværdige, for banale eller virker konstruerede, fortsæt selv.

Nedenstående lille anekdote har jeg brug til at forklare en karakters franske ophav (Rudi Delacroix). Det er kladde. Det var hurtigt fundet på, eftersom princippet overordnede historie er bygget over et sandt møde. En patient indlægges. Møder en person blandt sundhedspersonalet. De får øje for hinanden. De bliver gift og får tre børn. Slut.

***

Historien var, at Rudis farmor var på ferie med sin familie. Man krydsede i højt humør grænsen ved Strasbourg, hvorefter farmoren blev ramt af kraftige mavesmerter. Først tog de til en læge anvist til turister, og efter en god gang sprogforbistring, blev Marie dirigeret til byens største hospital med henblik på at få fjernet blindtarmen. Der røg så dén ferie, og kunne det dog ikke have været sket i Tyskland? Situationen huede ikke sydsjællænderne, men Herrens veje var uransagelige. Operationen forløb dog planmæssigt, og da farmoren hun blev klar nok til at opfatte detaljer og ansigter, svirrede en turnuslæge omkring hende og gjorde sig anstrengelser for at informere den unge økonoma om mangt og meget. Det havde forvirret Marie, at hun og lægen delte fornavn: Jean-Marie. Siden kom historien til at gå på, at farmoren blev indlagt med mavesmerter og udskrevet med betydeligt hjerteflimmer af den gode slags. Ikke så meget, at han var læge (et respektabelt erhverv ifølge oldeforældrene). Han var så levende.

***

I virkeligheden talte de samme sprog og var af samme nationalitet. I virkelighedens verden var det sygeplejersken, der gav anledning til en ung mands hjerteflimmer. Det giver mest mening at Rudis bedsteforældre følger et klassisk mønster med en højtuddannet mand og en kvinde med en mellemlang uddannelse. I den henseende er hans forældre mere ligestillede.

Fremhævet

Historieelementer – møder – II

At skrive sig ind på en karakter

Når jeg begynder en historie, ved jeg ikke specielt meget om noget eller nogen som helst. Det kan kræve temmelig mange timer ved tastaturet, før jeg bliver klogere på retning, omdrejningspunkter, karakterer og alt det løse. Hvilket betyder mange omskrivninger. Heldigvis kan scener, replikker og stemninger genbruges. De lagres til bedre tider eller flyttes rundt på.

Kaffedate

Baggrund

Dagens møde er fra en passage, hvor jeg har taget en ny synsvinkel i brug. Katja, Rudis søster, optræder i den lange novelle om Rudi og Christian i Et strejf af vanvid. Novellen viste sig hurtigt at være en del af noget længere og videre forgrenet, som nu er undervejs som romanmanuskript.

Teksten nedenfor er en af de første, hvor jeg går ind og ser verden med Katjas øjne. Der er ikke noget gnistrende på færde ved dette møde. Ingen styrtende heste, rabalder eller spontan sympati på tværs af cafébordet. Måske kommer teksten med i den endelige historie, måske ikke. Jeg arbejder med:

Katjas sindstilstand og tanker om at date
at vise kontrasten til en anden scene med et skelsættende møde
at lave et oplæg til en efterfølgende samtale med Nete (Rudis og Katjas lillesøster. Dette skal bruges til at belyse et andet emne end kærlighedsintrigerne. Her er samtalen klippet fra.
at vise læseren, at Katja også har sine mindre tossede dage

Romanuddrag Katja på date

Fremhævet

Historieelementer – møder – I

Når jeg lader karakterer møde hinanden, kender jeg dem ofte ikke særligt godt. Der er lidt eksperiment over det. Udvælg, bland mere eller mindre blidt, rør rundt og afvent spændt – observer og noter. Et møde giver mulighed for at lade en karakter traske uvidende og uforberedt ind hen over et usynligt skel: “Før jeg kendte dig, så min verden anderledes ud”. Hvorfor ved jeg som regel, hvor og hvordan mine kærestepar – både bi- og hovedpersoner – har mødt hinanden? Jeg ved det ikke, det er bare sjovt at vide og kommer helt af sig selv. Til de næste par dage har jeg fundet nogle eksempler frem fra eget lager og kigger nærmere på scenens funktion.

Drama fra første minut

115 sider inde i romanen Jane Eyre, der er godt 500 sider lang, synes forfatteren, at det er på tide fysisk at introducere helt og heltinde for hinanden. (Man kan diskutere om Mr. Rochester, Janes boss og love interest, er en klassisk helt – der er også andre om buddet, men ok. Det er han jo.) Deres skumringsmøde på en sti savner ikke gotiske elementer: Tåge, vild trampen af hestehove, en Baskerville-agtig hund i fuldt firspring, en mørk rytter, hvis hest stejler for fødderne af den unge pige. Guvernanten Jane bor afsondret på et dystert gods sammen med en lille flok tjenestefolk og sin elev – oplever sjældent noget nyt eller bare tilnærmelsesvis spændende. Før hun ser af det, ligger en mand roder på jorden med forstuvet ankel og skal have hjælp til at komme tilbage i sadlen. Da Jane kommer hjem fra sin spadseretur, indser hun, at hun har mødt og talt med husets – halvmytiske – herre, som er gnaven af h til. Så er vi ligesom i gang – med de to karakterer.

Fra Jane Eyre – The graphic novel (Charlotte Brontë) udgivet af Classical Comics Ltd.

Fremhævet

Lænestolsrejser

“To shut our eyes is Travel”

Emily Dickinson burde om nogen vide det. Hun er ikke alene kendt for sin lyrik og omfattende brevkorrespondance, men for i sine voksne år at leve selvvalgt isoleret i familiens hus i Amherst, Massachusetts. Hvidklædt excentriker, der frembragte over 1700 digte, hvoraf 10 blev trykt i hendes levetid.

Og nu til noget helt andet –

Og dog. Danmark, marts 2020, 134 år efter Emily Dickinsons død. Bristede planer og stækkede rejsedrømme afhænger ikke kun af fysisk og psykisk sygdom, uheldige omstændigheder, pengemangel, firkantede ferieskemaer og interne uoverensstemmelser i familien. Der er for alvor brug for musklen mellem ørene, indtil flyene igen triller fyldte ud fra gaten, og grænsebommene hæves.

Hvis det ikke er nok at lukke øjnene og stoppe vat i ørene

Fx
Bruce Chatwin: I Patagonien (en udskudt rejse)
Toronto (et længe planlagt besøg, krydser fingre)

Med visuel hjælp

Landskaber, som skabt til at sende fiktive personer på mission i.

Tatrabjergene i Polen

Et sted i Pyrenæerne

Genbesøgte steder

Gade og mennesker i New York

Spooky steder

Et loft på Fyn

Suveræne skrivesteder

Horton Street, The Bronx

The Brain af E.D. (1. strofe)

The brain is wider than the sky
For, put them side by side
The one the other will include
With ease, and you beside.

Fremhævet

En følelse, en identitet eller en oplevelse

Jeg er ved at færdiggøre et manuskript til en roman. Men hvad skal barnet hedde – og hvorfor er det så svært? Indtil videre har jeg en liste over forslag. Det plejer at virke. Skriv ned, lad nogle uger gå og vurder på ny. Det, man på et givet tidspunkt forelskede sig i, virker ved eftersyn enten for kækt, for villet eller simpelthen ubrugeligt (eller alt dette på én gang). Mens andre forslag har lagret sig i hjernen og går videre til næste runde.

Mens jeg pusler og summer, har jeg fundet et par gode råd til den håbefulde forfatter.
Ideelt set skal en titel på et værk:

Introducere et tema eller et væsentligt billede
F.eks. Griberen i rugen eller Fluernes herre.
Være i tråd med bogens sprogtone
Vække læserens nysgerrighed og få hende/ham til at læse videre

Endvidere frarådes:

Nemme og lidt for smarte ordspil
Genbrug af historiens sidste linje
At medtage navnet på en af hovedpersonerne

Det sidste virker vel – trods alt? Tine, Busters verden, Lolita, Ronja Røverdatter, Jane Eyre, Daniel Martin, Lady Chatterleys elsker, Harry Potter og dødsregalierne, Rebecca (for nu at tage en hurtig reolskanning).

Hvad kan man gøre, hvis alle ens bud lyder lige fortænkte, kedelige eller højtravende?

Søge efter sætninger eller ordsammensætninger med potentiale til belysning af tematik og stemning
Som f.eks. Det bliver sagt, Just kids, Dette burde skrives i nutid
Gennemgå egne favoritromaner og studere titlens virkemåde

Til sidste mine egne ideer:

Studere indkøbte bøger, hvor titlen har lokket mig.

Pindsvinets elegance af Muriel Barbery
Dyrene er da nuttede på afstand, lidt sure i udtrykket – men udpræget elegante? En kilde til undren, så jeg tog bogen op og endte med at gå til kassen.

I Am God af Giacomo Sartori (Sono Dio på italiensk)
En fortælling om Den Almægtige, som får en eksistentiel krise i forbindelse med en forelskelse i et menneskebarn. Titlen svarer til bogens første sætning: I AM GOD. Måske en titel, der gav sig selv?

Overveje at bruge navnet på et sted, hvor begivenhederne udspiller sig. Lader også til at være et hyppigt benyttet trick: Karensminde, Rødby-Puttgarden, Northanger abbedi, Stormfulde højder, Berlin Alexanderplatz.
I denne kategori findes også Middlesex af Jeffry Eugenides, der veloplagt kombinerer et stednavn (Middelsex Boulevard) med det stort omdrejningspunkt, nemlig hovedpersonens tvekønnethed.

Skriveprocessen 2019

Her er et par forladte ideer

Mit ydre hjemland
Meget poetisk og spiller på et backgammon-udtryk. Dog er der slet ikke nok backgammon i teksten til at forsvare det.
Briste eller svæve
Lugter af, at man ikke har styr på sproget.
Ustyrlige satsninger
Et trin på vejen til en bedre idé i samme boldgade. Men det er for klodset.

Det gode ved eftersøgningen er, at der kan dukke nogle op, som kalder på blive koblet med en endnu ikke skrevet historie. De indeholder en stemning og en lovning – som f.eks. Mit ydre hjemland.

I den kuriøse afdeling (hvor man ikke ønsker at havne). Fagbøgers titler kan være præcise, men dybt underlige. Der findes en årlig prisuddeling for den mest særegne. Den hedder Diagram Prize og uddeles af The Bookseller. I 2019 blev en genudgivelse kåret: The dirthole and its Variations (i jagtgenren). I 2017 gik æren til en erindringsbog om fåreavl: Nipples on my Knee. Læs mere her.

Godt nytår til alle og god læselyst.