Historiens elementer – møder IV

Sidste møde i denne lille serie – et nostalgisk blik til barndommen

Scene fra San Francisco - the Mission

Gade i San Francisco – the Mission

Fortællingen foregår i nutidens San Francisco og har arbejdstitlen The Mission efter bydelen, hvor læseren møder kokken Matteo på omkring 30. En gråmeleret dag sidder han og skumler over restauranten, han driver med sin kone Charlotte, over deres lettere anstrengte forhold og skattevæsenets idioti. Måske også over dengang han ikke huggede til og lod sin bror rende med en mindre kværulerende kvinde end Charlotte. Matteo får dog hurtigt andet at tænke på end sine egne små og store kvababbelser, da der på denne sløve formiddag udspiller sig et drama rundt om hjørnet. Fortællingen rummer trods den meget genkendelige baggrund mytiske elementer, og Matteo kastes ind i et nyt socialt miljø og slipper ikke for at tage hånd om sit dilemma. Blive eller gå.

Uden at afsløre for meget: Matteo vælger at bevare forretningssamarbejdet men at forlade parforholdet. Det lyder besværligt og er det også. På et tidspunkt tænker han tilbage på, hvad der forbinder ham og Charlotte og formentlig har betydet, at han er blevet længere end godt er i ægteskabet. I denne version af fortællingen har Matteo uheldigvis gjort Charlotte gravid samtidig med, at han er ved at løsrive sig. Hun har haft et ildebefindende under et møde, og Matteo kører hende tilbage til deres tidligere, fælles lejlighed, hvor Charlotte er blevet boende.

The Mission uddrag Marianne Lapp

 

Historiens elementer – møder III

Det sker – faktisk. Det ér sket.
Referat af et møde

På Forfatterskolen lærte vi, at blot fordi “noget” er foregået i virkeligheden og endda for øjnene af forfatteren selv, så har “det” ikke nødvendigvis berettigelse i en tekst. Nogle sande og virkelige historier er simpelthen for utroværdige, for banale eller virker konstruerede, fortsæt selv.

Nedenstående lille anekdote har jeg brug til at forklare en karakters franske ophav (Rudi Delacroix). Det er kladde. Det var hurtigt fundet på, eftersom princippet overordnede historie er bygget over et sandt møde. En patient indlægges. Møder en person blandt sundhedspersonalet. De får øje for hinanden. De bliver gift og får tre børn. Slut.

***

Historien var, at Rudis farmor var på ferie med sin familie. Man krydsede i højt humør grænsen ved Strasbourg, hvorefter farmoren blev ramt af kraftige mavesmerter. Først tog de til en læge anvist til turister, og efter en god gang sprogforbistring, blev Marie dirigeret til byens største hospital med henblik på at få fjernet blindtarmen. Der røg så dén ferie, og kunne det dog ikke have været sket i Tyskland? Situationen huede ikke sydsjællænderne, men Herrens veje var uransagelige. Operationen forløb dog planmæssigt, og da farmoren hun blev klar nok til at opfatte detaljer og ansigter, svirrede en turnuslæge omkring hende og gjorde sig anstrengelser for at informere den unge økonoma om mangt og meget. Det havde forvirret Marie, at hun og lægen delte fornavn: Jean-Marie. Siden kom historien til at gå på, at farmoren blev indlagt med mavesmerter og udskrevet med betydeligt hjerteflimmer af den gode slags. Ikke så meget, at han var læge (et respektabelt erhverv ifølge oldeforældrene). Han var så levende.

***

I virkeligheden talte de samme sprog og var af samme nationalitet. I virkelighedens verden var det sygeplejersken, der gav anledning til en ung mands hjerteflimmer. Det giver mest mening at Rudis bedsteforældre følger et klassisk mønster med en højtuddannet mand og en kvinde med en mellemlang uddannelse. I den henseende er hans forældre mere ligestillede.

 

Historieelementer – møder – II

At skrive sig ind på en karakter

Når jeg begynder en historie, ved jeg ikke specielt meget om noget eller nogen som helst. Det kan kræve temmelig mange timer ved tastaturet, før jeg bliver klogere på retning, omdrejningspunkter, karakterer og alt det løse. Hvilket betyder mange omskrivninger. Heldigvis kan scener, replikker og stemninger genbruges. De lagres til bedre tider eller flyttes rundt på.

Kaffe

Kaffedate

Baggrund

Dagens møde er fra en passage, hvor jeg har taget en ny synsvinkel i brug. Katja, Rudis søster, optræder i den lange novelle om Rudi og Christian i Et strejf af vanvid. Novellen viste sig hurtigt at være en del af noget længere og videre forgrenet, som nu er undervejs som romanmanuskript.

Teksten nedenfor er en af de første, hvor jeg går ind og ser verden med Katjas øjne. Der er ikke noget gnistrende på færde ved dette møde. Ingen styrtende heste, rabalder eller spontan sympati på tværs af cafébordet. Måske kommer teksten med i den endelige historie, måske ikke. Jeg arbejder med:

  • Katjas sindstilstand og tanker om at date
  • at vise kontrasten til en anden scene med et skelsættende møde
  • at lave et oplæg til en efterfølgende samtale med Nete (Rudis og Katjas lillesøster. Dette skal bruges til at belyse et andet emne end kærlighedsintrigerne. Her er samtalen klippet fra.
  • at vise læseren, at Katja også har sine mindre tossede dage

Romanuddrag Katja på date

 

Historieelementer – møder – I

Når jeg lader karakterer møde hinanden, kender jeg dem ofte ikke særligt godt. Der er lidt eksperiment over det. Udvælg, bland mere eller mindre blidt, rør rundt og afvent spændt – observer og noter. Et møde giver mulighed for at lade en karakter traske uvidende og uforberedt ind hen over et usynligt skel: “Før jeg kendte dig, så min verden anderledes ud”. Hvorfor ved jeg som regel, hvor og hvordan mine kærestepar – både bi- og hovedpersoner – har mødt hinanden? Jeg ved det ikke, det er bare sjovt at vide og kommer helt af sig selv. Til de næste par dage har jeg fundet nogle eksempler frem fra eget lager og kigger nærmere på scenens funktion.

Drama fra første minut

115 sider inde i romanen Jane Eyre, der er godt 500 sider lang, synes forfatteren, at det er på tide fysisk at introducere helt og heltinde for hinanden. (Man kan diskutere om Mr. Rochester, Janes boss og love interest, er en klassisk helt – der er også andre om buddet, men ok. Det er han jo.) Deres skumringsmøde på en sti savner ikke gotiske elementer: Tåge, vild trampen af hestehove, en Baskerville-agtig hund i fuldt firspring, en mørk rytter, hvis hest stejler for fødderne af den unge pige. Guvernanten Jane bor afsondret på et dystert gods sammen med en lille flok tjenestefolk og sin elev – oplever sjældent noget nyt eller bare tilnærmelsesvis spændende. Før hun ser af det, ligger en mand roder på jorden med forstuvet ankel og skal have hjælp til at komme tilbage i sadlen. Da Jane kommer hjem fra sin spadseretur, indser hun, at hun har mødt og talt med husets – halvmytiske – herre, som er gnaven af h til. Så er vi ligesom i gang – med de to karakterer.

Mødet i tågen

Fra Jane Eyre – The graphic novel (Charlotte Brontë) udgivet af Classical Comics Ltd.

 

 

 

 

 

Lænestolsrejser

“To shut our eyes is Travel”

Emily Dickinson burde om nogen vide det. Hun er ikke alene kendt for sin lyrik og omfattende brevkorrespondance, men for i sine voksne år at leve selvvalgt isoleret i familiens hus i Amherst, Massachusetts. Hvidklædt excentriker, der frembragte over 1700 digte, hvoraf 10 blev trykt i hendes levetid.

Og nu til noget helt andet – 

Og dog. Danmark, marts 2020, 134 år efter Emily Dickinsons død. Bristede planer og stækkede rejsedrømme afhænger ikke kun af fysisk og psykisk sygdom, uheldige omstændigheder, pengemangel, firkantede ferieskemaer og interne uoverensstemmelser i familien. Der er for alvor brug for musklen mellem ørene, indtil flyene igen triller fyldte ud fra gaten, og grænsebommene hæves.

Hvis det ikke er nok at lukke øjnene og stoppe vat i ørene

Fx
Bruce Chatwin: I Patagonien (en udskudt rejse)
Toronto (et længe planlagt besøg, krydser fingre)

 Med visuel hjælp

Landskaber, som skabt til at sende fiktive personer på mission i.

Tatrabjergene i Polen

Et sted i Pyrenæerne

Genbesøgte steder

Gade og mennesker i New York

Spooky steder

SAM_1036

Et loft på Fyn

Suveræne skrivesteder

SAM_2106

Horton Street, The Bronx

 

The Brain af E.D. (1. strofe)

The brain is wider than the sky
For, put them side by side
The one the other will include
With ease, and you beside.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

En følelse, en identitet eller en oplevelse

Jeg er ved at færdiggøre et manuskript til en roman. Men hvad skal barnet hedde – og hvorfor er det så svært? Indtil videre har jeg en liste over forslag. Det plejer at virke. Skriv ned, lad nogle uger gå og vurder på ny. Det, man på et givet tidspunkt forelskede sig i, virker ved eftersyn enten for kækt, for villet eller simpelthen ubrugeligt (eller alt dette på én gang). Mens andre forslag har lagret sig i hjernen og går videre til næste runde.

Mens jeg pusler og summer, har jeg fundet et par gode råd til den håbefulde forfatter.
Ideelt set skal en titel på et værk:

  • Introducere et tema eller et væsentligt billede
    F.eks. Griberen i rugen eller Fluernes herre.
  • Være i tråd med bogens sprogtone
  • Vække læserens nysgerrighed og få hende/ham til at læse videre

Endvidere frarådes:

  • Nemme og lidt for smarte ordspil
  • Genbrug af historiens sidste linje
  • At medtage navnet på en af hovedpersonerne

Det sidste virker vel – trods alt? Tine, Busters verden, Lolita, Ronja Røverdatter, Jane Eyre, Daniel Martin, Lady Chatterleys elsker, Harry Potter og dødsregalierne, Rebecca (for nu at tage en hurtig reolskanning).

Hvad kan man gøre, hvis alle ens bud lyder lige fortænkte, kedelige eller højtravende?

  • Søge efter sætninger eller ordsammensætninger med potentiale til belysning af tematik og stemning
    Som f.eks. Det bliver sagt, Just kids, Dette burde skrives i nutid
  • Gennemgå egne favoritromaner og studere titlens virkemåde

Til sidste mine egne ideer:

  • Studere indkøbte bøger, hvor titlen har lokket mig.

    Pindsvinets elegance
    af Muriel Barbery
    Dyrene er da nuttede på afstand, lidt sure i udtrykket – men udpræget elegante? En kilde til undren, så jeg tog bogen op og endte med at gå til kassen.

    I Am God
    af Giacomo Sartori (Sono Dio på italiensk)
    En fortælling om Den Almægtige, som får en eksistentiel krise i forbindelse med en forelskelse i et menneskebarn. Titlen svarer til bogens første sætning: I AM GOD. Måske en titel, der gav sig selv?

 

  • Overveje at bruge navnet på et sted, hvor begivenhederne udspiller sig. Lader også til at være et hyppigt benyttet trick: Karensminde, Rødby-Puttgarden, Northanger abbedi, Stormfulde højder, Berlin Alexanderplatz.

    I denne kategori findes også Middlesex af Jeffry Eugenides, der veloplagt kombinerer et stednavn (Middelsex Boulevard) med det stort omdrejningspunkt, nemlig hovedpersonens tvekønnethed.

SAM_1146

Skriveprocessen 2019

Her er et par forladte ideer

  • Mit ydre hjemland
    Meget poetisk og spiller på et backgammon-udtryk. Dog er der slet ikke nok backgammon i teksten til at forsvare det.
  • Briste eller svæve
    Lugter af, at man ikke har styr på sproget.
  • Ustyrlige satsninger
    Et trin på vejen til en bedre idé i samme boldgade. Men det er for klodset.

Det gode ved eftersøgningen er, at der kan dukke nogle op, som kalder på blive koblet med en endnu ikke skrevet historie. De indeholder en stemning og en lovning – som f.eks. Mit ydre hjemland.

I den kuriøse afdeling (hvor man ikke ønsker at havne). Fagbøgers titler kan være præcise, men dybt underlige. Der findes en årlig prisuddeling for den mest særegne. Den hedder Diagram Prize og uddeles af The Bookseller. I 2019 blev en genudgivelse kåret: The dirthole and its Variations (i jagtgenren). I 2017 gik æren til en erindringsbog om fåreavl: Nipples on my Knee.  Læs mere her.

Godt nytår til alle og god læselyst.

 

 

 

 

 

 

 

29 km bøger – plus det løse

New York er guf for kultur- og bogelskere. Der er altid noget at undersøge, falde for og laste kufferten med. Her et tilfældigt udpluk af charmerende og interessante steder, hvis ens vej skulle falde forbi Manhattan.

The Strand
Den legendariske boghandel har eksisteret siden 1927 og bryster sig af “18 miles of books”. Både nye og gamle. Butikken er et sandt paradis, hvis man som jeg elsker en boghandel, hvor kogebøger og legetøj ikke optager størstedelen af pladsen. Hvor man kan finde indbundne, farveillustrerede klassikere til under 100 kroner og alskens speciallitteratur.

20190615_201936[1]

“Stay curious”

Jeg besøgte The Strand med min slægtning, der kender ejerne. Han fortalte, at en ikke uvæsentlig del af omsætningen stammer fra merchandise i form af krus, tasker, bogmærker, notesblokke, tøj … Mellem efter sigende 2,5 millioner bøger.

Det blev til både bøger og merchandise, inden vi løsrev os og gik ud i dagens tætte tåge og dis. Min slægtning forærede mig romanen Elskede af nobelpristageren Toni Morrison, som jeg glæder mig til at læse.

New York Public Library

Imposant bygning ikke langt fra Times Square, kendt for f.eks. Rose Main Reading Room.

SAM_2001

The Rose Reading Room

Her er det så som så med læseroen, når der åbnes op for almindelige besøgende i det ene hjørne af det højloftede rum. Alligevel virkede det som et populært sted at sætte sig til at arbejde.

Det er gratis at besøge biblioteket.

I anledning af 200-året for poeten og newyorkeren Walt Whitmans fødsel var der en mindre udstilling om hans liv, udgivelser og indflydelse.

20190615_202157[1]

Udstilling om Walt Whitman

Walt Whitman selvudgav digtsamlingen Leaves of Grass i 1855. Bogen var langt fra en øjeblikkelig succes, men har senere vundet hævd som et af de største værker i amerikansk litteratur. Alt var anderledes, end læserne dengang var vant til at møde i lyrikken – sprogtonen, strukturen og emnerne.

 

Bryant Park

Rekreativt område få meter fra New York Public Library. Et hjørne i parken var dedikeret til læsning af på stedet lånte bøger, aviser, magasiner m.m. Dejligt skyggefuldt sted denne solskinsdag – hvis man ikke i stedet foretrak en bænk, en cafestol eller den store græsplæne.

Lån og læs

Et udvalg af læsestof

McNally Jackson Books

Uafhængig boghandel i SoHo, langt mere overskuelig end labyrintiske The Strand. Super udvalg og god stemning, hvor man kan hænge ud med en velfortjent cafe latte oven på sin bogjagt.

SAM_1923

Bogudstilling i McNally Jackson

Adresser

Kommer …

 

 

Anmeldelser

Jeg har fået to bloggere til at anmelde Et strejf af vanvid. For ulejligheden har de modtaget et eksemplar af novellesamlingen. De har begge “meldt sig selv under fanerne” – og er i øvrigt begge forfattere. Jeg er vældigt glad for deres feedback og indspark til teksterne og værket som helhed.

Begge anmeldelser kan læses her på bloggen, dvs. jeg linker til hjemmesiderne: Anmeldelser – bloggere

 

En livlig aften i Skælskør

Tak til Salonen 4xK for at invitere mig til dette fine event. Det blev til oplæsning, en beretning om at at ende på en kunstnerisk uddannelse, når man i forvejen har en teknisk kandidatgrad i rygsækken samt indtryk fra Forfatterskolen. Meget indlevende publikum, og vi kom omkring input og spørgsmål til bla.:

57191737_421742395256797_662416839036370944_n

  • yndlingsforfatter – altid svært!
  • hvad der får læseren til at opgive læsningen (af populære eller berømte værker – og bare generelt)
  • forskellige undervisningsmetoder og -forhold på vidt forskellige skoler: Denne aften var følgende kunstarter repræsenteret: beklædning, grafik, drama, maleri foruden litteratur.
  • Borums kanon med værker, man bør kende og studere. Jeg har den vist liggende et sted.
  • Hvad “dræber” ens kreativitet, og hvordan tøjler man (alt for) mange løbske ideer?

God påske til bloggens læsere. Fotos er taget af Mia Hoffmann.

57258213_396335144295216_1688268562210226176_n

Artist Talk i Skælskør

Rund arbejdsugen af med en god kop kaffe, lækker kiksekage og lidt kulturelt input.

Den 12. april besøger jeg Salonen 4xK, hvor jeg fortæller om at skrive, udgive selv og blive skolet – for længe siden i 90’erne på Forfatterskolen.

Foto: Dennis van Zuijlekom

Man kan købe kaffe og kiksekage m.m. Der er gratis adgang.

Alle er velkomne! Tryk på linket herunder for nærmere info.

Opslag på Facebook om Artist Talk den 12. april i Skælskør kl. 19.00