Historiens elementer – møder IV

Sidste møde i denne lille serie – et nostalgisk blik til barndommen

Scene fra San Francisco - the Mission

Gade i San Francisco – the Mission

Fortællingen foregår i nutidens San Francisco og har arbejdstitlen The Mission efter bydelen, hvor læseren møder kokken Matteo på omkring 30. En gråmeleret dag sidder han og skumler over restauranten, han driver med sin kone Charlotte, over deres lettere anstrengte forhold og skattevæsenets idioti. Måske også over dengang han ikke huggede til og lod sin bror rende med en mindre kværulerende kvinde end Charlotte. Matteo får dog hurtigt andet at tænke på end sine egne små og store kvababbelser, da der på denne sløve formiddag udspiller sig et drama rundt om hjørnet. Fortællingen rummer trods den meget genkendelige baggrund mytiske elementer, og Matteo kastes ind i et nyt socialt miljø og slipper ikke for at tage hånd om sit dilemma. Blive eller gå.

Uden at afsløre for meget: Matteo vælger at bevare forretningssamarbejdet men at forlade parforholdet. Det lyder besværligt og er det også. På et tidspunkt tænker han tilbage på, hvad der forbinder ham og Charlotte og formentlig har betydet, at han er blevet længere end godt er i ægteskabet. I denne version af fortællingen har Matteo uheldigvis gjort Charlotte gravid samtidig med, at han er ved at løsrive sig. Hun har haft et ildebefindende under et møde, og Matteo kører hende tilbage til deres tidligere, fælles lejlighed, hvor Charlotte er blevet boende.

The Mission uddrag Marianne Lapp

 

Skriv en kommentar