Gratis novelle

Lillejuleaften og tid til at begave nye og gamle læsere med en oldie, but goodie (eller er det omvendt?).

Jeg har i alt fald støvet en novelle af, der første gang så lyset i starten af årtusindet i tidsskriftet Øverste Kirurgiske. Den hedder Hibiscus rosasinensis, der er det fornemme navn for hawaiiblomst. Jeg gætter på, at den er rød, som denher:

Novellen rummer en hel del inspiration fra Forfatterskolen – skæve eksistenser, Poul Borums legendariske, bogfyldte lejlighed og min egen første (ret bogmagre) lejlighed i København NV. Tæt på Tuborgvej. Og ikke mindst skrive- og ordnørderi, overført på min unavngivne hovedperson.

Formatet er pdf, som bør kunne læses af alle med Adobe Reader installeret. Det er blot at klikke på linket herunder og downloade: Gratis novelle – klik her.

Glædelig jul og godt nytår til alle fra den mønske skrivepult.

Gratis novelle i december
I oktober 2014 rundede salget af Vildveje 200 eksemplarer. Jeg er meget glad og taknemmelig for interessen for min første e-bog. Da 2014 ikke skal passere uden nye udgivelser, vil jeg inden årets udgang lægge en novelle ud, som kan downloades gratis. Jeg skriver naturligvis et indlæg, så snart den bliver tilgængelig på www.gopubli.sh.

Imens, et “dagene-går-på-hæld” snapshot med strandfund. God læselyst 🙂

Opfølgning på Indie Books med bogkortet
Fra marts 2015 bliver det muligt for underskoven af mikroforlag og selvudgivere at komme på hylderne hos Arnold Busck. Det har det også været førhen, f.eks. i form af en kommissionsaftale med de enkelte butikker. Nu formaliseres metoden ved hjælp af et såkaldt bogkort, som repræsenterer den fysiske bog i butikken. Kunden bruger kortet, der trykkes i farver og er lavet af stift karton, til at orientere sig om produktet. Man kan naturligvis ikke bladre i bogen, og som kunde må man også vente på at få sin vare i hånden, da den først skal bestilles hjem. Men et bogkort udbreder kendskabet til den “smalle” udgivelse og forhåbentlig også salget af den.

Læs mere her om det interessante tiltag. Det er en positiv udvikling for alle, der allerede har eller påtænker at udgive egne værker uden om de store forlag. I første omgang er bogkortet til papirbøger samt e-bogs-versionerne af disse.

Bogkortet er blevet til ved et samarbejde mellem forfatternetværket NewPub, Dansk Forfatterforening og Arnold Busck.

Brøgger-biografi – til forfatterens fyldte 40. år
“Jamen, der er jo ikke sket en skid,” citeres Suzanne Brøgger for at have svaret på, hvorfor forfatter Louise Zeuthen ikke skulle inkludere årene derefter i biografien Krukke. Det var dog ikke stof, Louise Zeuthen kom til at mangle, idet hun angiveligt fik adgang til ti flyttekasser med personlige breve, dagbøger og fotos. Læs, og hør mere om den roste biografi her, som udkom i september 2014.

En indadvendt forfatter
Forfatterskolens årgang 1995-1997 – altså min – havde besøg af flere kendte danske forfattere, f.eks Peer Hultberg, Solvej Balle, Peter Laugesen, Kirsten Thorup og Suzanne Brøgger (SB). En sort-hvid reklameposter, hvor SB optrådte nøgen bortset fra et par glimmertrusser bag et gennemsigtigt negligé, havde fæstnet sig i min barnehukommelse. Der var imidlertid klar forskel på den kvinde, jeg havde forventet at møde ud fra romanerne, og på vores eftermiddagsgæst. SB var inviteret til at fortælle om “det private”. Det vil sige om at bruge sit eget, nære families og kæresters liv i skrivningen.

Vi blev klogere på, at det havde sine omkostninger at operere i krydsfeltet mellem virkelighed og fiktion. Ud over det ønskede SB at få noget med hjem. Nu havde vi “hørt om hende”, hvorefter det var vores tur til hver især at fortælle, hvem vi var. Noget for noget, fair nok.

Foto: Kevin VelVaneille (Creative Commons)

“Er dine romaner selvbiografiske?”
Amerikaneren Jonathan Franzen (bla. Frihed) diskuterer dette hyppigt stillede spørgsmål i essayet Om selvbiografisk skønlitteratur (findes i Længere væk, Gyldendal 2013). Han undgår det gerne og oversætter det ironisk til: “Er dette virkeligt et skønlitterært værk, eller er det bare en slet kamufleret fortælling om dit eget liv?”

Videre beskriver han sine tanker og overvejelser om f.eks. at bruge private familieepisoder i en offentliggjort historie. Mere konkret: “Er jeg villig til at løbe risikoen for at miste nogen som jeg holder af, for at kunne fortsætte med at være den forfatter som jeg har brug for at være?” Det spørgsmål har affødt flere svar på forskellige stadier i Jonathan Franzens professionelle liv, blandt andet i forhold til hans ekskone. Af essayet fremgår det, at det tog forfatteren en del tid at bryde divserse barrierer af skam, loyalitet og skyldfølelse. Jonathan Franzen erkender, at hans romaner er ekstremt selvbiografiske og på sæt og vis en personlig kamp. Der lyder unægtelig som hårdt arbejde.

Foto: Dennis van Zuijlekom

Levet liv kontra skrift
Jeg skriver også ud fra mine egne erfaringer, og jeg gør mig undervejs i skriveprocessen også tanker om mulige reaktioner og tolkninger af teksterne. Fra tidligere at have fravalgt biologiske forældre til mine hovedpersoner ved hjælp af grebene adoption eller tidlig død, kan jeg konstatere, at jeg i den roman, som jeg aktuelt skriver på, er skiftet til 1) en mortype, der tydeligvis er forskellig fra min egen, 2) en praktisk talt fysisk og mentalt fraværende far (dog med én karakteristisk interesse intakt) og 3) en stedfartype, der tydeligvis er forskellig fra den stedfar, jeg åbenlyst ikke selv har. Et andet trick er at opkoncentrere og syntetisere flere personer fra ens eget liv til flere romanpersoner. På den måde kan ingen påstå, at de er afbildet direkte i form af A, snarere som en del af både A, B og C. Hvorfor alt dette besvær? Helt sikkert af årsager, der minder om de nævnte overvejelser i Jonathan Franzens essay. Og fordi man måske er i gang med at arbejde på sit eget livs historie, når man skriver. Det indebærer omskrivninger, fantasirejser, usandsynlige sammentræf og søgen efter netop hemmeligheder og skamfulde momenter.

Det ideelle læsestof til vandreturen

– er uden tvivl en paperback pga. vægten
– er ikke et vildt sats, når der er langt til nærmeste boghandel
– er måske en novellesamling som den, der forsvandt fra mig i en overbefolket træhytte i Pyrenæerne
– er lang nok til at dække uventet ventetid, som f.eks. Juliet, Naked af Nick Hornby
– har ikke relation til det besøgte sted, som f.eks. Sputnik min elskede af Haruki Murakami – mit næste valg!

Næste destination: Marokko og Atlasbjergene
På vandreturen venter dels Nordafrikas højeste punkt, berberkulturen i landsbyerne og selve Marrakech, som er halvt arabisk, halvt afrikansk. Skulle man læse vestlig litteratur med forbindelse til Marokko, kunne det være William Borroughs Nøgen frokost, som forfatteren blandt andet arbejdede på under et ophold i Tanger. Paul Bowles, der skrev Under himlens dække, kom til Tanger i 1940’erne og boede der til sin død.

Sandstensklippe i nationalparken Ceský Raj, Tjekkiet
Foto: Marianne Lapp

Kvik-link: Læs interviewet her.

Teknisk nørd kontra forfatter
Weekendavisens sommerserie 2014 handler om danske forfatteres (ofte økonomisk nødvendige) job ved siden af skivegerningen. I udgave 30 fra den 25. juli skriver Mikkel Birkegaard om at være både skønlitterær forfatter og edb-assistent (datamatiker) og ikke mindst omverdenens reaktioner på blandingen. Undren er ordet der går igen. Det er netop det ord, jeg som civilingeniør kan nikke genkendende til. Det er da noget helt andet. Dog trækkes der på samme kreative hammel, når den tekniske nørd er i sving på arbejdspladsen, som Mikkel Birkegaard fint beskriver det.

Balance mellem to fag og verdener
Jeg er ikke programmør, hvor jeg opbygger selvstændige universer under stringente regler. Men jeg tænker ligeledes, at min erfaring fra ingeniørfaget og jobbene kan bruges, når der skal laves plot og holdes styr på f.eks. sidehistorier. Og jeg ved, at min interesse, indsigt og erfaring med sprog har gavnet mangen kollega, der netop valgte ingeniørfaget, fordi det der med at udtrykke sig skriftligt ikke var vedkommendes stærke side.

Ugens karriere – nu med erotiske noveller
Min blanding af det “hårde” og “bløde” har affødt et interview i Ingeniøren, der også kan læses på nettet. Ingeniøren kører serien De alternative, som belyser den ikke overraskende mangfoldighed blandt de mange tusinde uddannede ingeniører. Så kom der også “sex” i Ingeniørens spalter denne sommer. Endda hele to gange, hvor herligt.

“Forfatterskolebøger”
Denne gang har anbefalingerne en eller anden relation til Forfatterskolen, hvor jeg gik fra 1995 til 1997. Udvalget er lettere tilfældigt.

Niels Frank: Små guder (poesi)
Hvis du lige som mig ikke læser oceaner af digte, skulle du prøve disse. Sex, desillusion, ironi –

Kirsten Hammann: Se på mig (roman)
Lige til indtage i forslugne mundfulde på dovne feriedage. To mennesker kommer gradvist tæt på hinanden, da den ene af nød udlejer to værelser i sin lejlighed til den anden. Meget morsom vekslen mellem den mandlige og kvindelige synsvinkel og om at købe skøre gadgets på nettet.

Helle Helle: Rødby-Puttgarden (roman)
Jeg har lige genlæst den, og der er noget dragende ved kombinationen af tiden før mobiltelefoner og eksistenserne i Udkantsdanmark. Hovedpersonen Jane arbejder i parfumeriet på overfarten, springer fra den ene bølge til den anden, fra den den ene mand til den anden.

Caroline Albertine Minor: Pura Vida (roman)
Fine og præcise sansninger. Om at være ung i dag (hehe) med alt hvad det indebærer af klassisk rodløshed. Hovedpersonen turer på tre kontinenter. Men hvor langt kommer hun på den indre rejse?

Joyce Carol Oates: Sort vand (roman)
Kort og intens roman, der bygger på virkelige hændelser i 1969. En senator kører ud over en bro, og en ung pige i hans bil drukner. Vi mødte den berømte forfatter på en studietur til USA (i hvert fald i min erindring).

Flere følger… god fornøjelse.

Overvejelser om ferielekture

Det er trist, når bogen ender for hurtigt. Endnu mere trist, hvis man ikke får hul på den og hellere pjaltelæser tilfældige blade og gratisaviser på feriestedet. Derfor foretrækker jeg at tage en roman med i kufferten. På ferien kan man ofte læse i længere stræk end til daglig og får dermed mulighed for virkelig at fordybe sig i et univers og en personkreds. Noveller kan være perfekte, når man på forhånd ved, at programmet ikke levner plads til ret meget “alenetid”.

Vidtfavnende canadier

Margaret Atwood har udgivet både digte, noveller og romaner. Forfatterskabets hovedtemaer er ud over civilisationskritik i form af science fiction kvindens vilkår set i et specielt canadisk perspektiv. Naturen har også stor betydning. Umiddelbart kan det lyde drøjt, men Atwoods kendetegn er ud over begivenhedsrige forløb og velbeskrevne miljøer og personer en gennemgående humoristisk tone.

Noveller og lille roman

* Tip om overlevelse

Rummer prægnante billeder, der stadig står tydeligt efter mange år.

* Op til overfladen

En kvinde søger at opklare sin fars skæbne i ødemarken. Canada har selvsagt rigtig mange steder at forsvinde hen, og naturens påvirkning er uforglemmelig.

Science fiction

* Tjenerindens fortælling

* Oryx og Crake (triologi)

Atwood har selv benævnt genren for “social” science fiction, fordi der ikke “indgår marsmænd eller tidsrejser”. Som forfatter synes jeg, det er interessant at studere, hvordan genren giver mulighed for at udforske personernes psykologi. Hvilket tilsyneladende er Atwoods primære grund til at fortrække den i de seneste værker. Se engelske citater her.

Anbefalede romaner

Begge var glimrende page-turners. F.eks. indledes Den blinde morder med: “Ti dage efter krigens afslutning kørte min søster Laura ud over en bro i bil.” I Katteøje spiller en bro og slugt også en væsentlig rolle.

* Katteøje

Katteøje handler om en kvindelig kunstner, der i mange flashbacks ser tilbage på sin barndom og ungdom. Hovedpersonen blev som halvstor pige mobbet af to andre piger. Dengang var chikanerier noget, man bed i sig og forsøgte at leve med. Selvom pigen formår at frigøre sig fra sine plageånder, præger oplevelserne hende langt op i voksenalderen. Historien foregår i 1950-1980’erne. Højdepunkterne er beskrivelsen af de lidt skæve vildmarks-forældre, fysiker-broren og Torontos kunstnermiljø i 1970’erne.

* Den blinde morder

I Den blinde morder vælger Attwood en mere sindrig konstruktion med kommenterende avisnotitser og en roman-i-romanen, som er forfattet af en af bogens personer. Som i Katteøje ser hovedpersonen tilbage på sit liv, dog her med en ældre kones livsvisdom. Historien handler om to søstre og deres indbyrdes forhold og komplicerede kærlighedsliv. Efterhånden som historien skrider frem, bliver det tydeligt, hvordan romanen-i-romanen afspejler virkeligheden. Grumme familiehemmeligheder afdækkes. Tidsmæssigt er vi rykket et skridt længere tilbage til 1930’erne-1950’erne (flashbacks), mens Toronto og Ontario fortsat danner baggrund.

**
Tilføjelse september 2014
I Weekendavisen nr. 35 fra den 29. august kan man læse et interview med Margaret Atwood i forbindelse med, at hun er på pr-tourné for bogen MaddAddam, der udkom i USA i 2013. Kristian Ditlev Jensen anmelder desuden romanen, der er sidste bind i forfatterens science-fiction-triologi.

Sommertid er læsetid
Efter at have holdt en mindre pause fra bloggen er jeg nu tilbage med en række indlæg om godt læsestof og/eller inspirationskilder. Nogle af dem har direkte forbindelse til den roman, jeg aktuelt arbejder på. Der kommer også smagsprøver fra den i senere indlæg.

Sommertid er rejsetid
Jeg holder meget af at rejse, og samme gør min hovedperson Aslaug. Den første bog i denne serie er atypisk, idet jeg ikke særligt ofte læser eller køber faglitteratur. Ja, medmindre det er – apropos – rejseguider på enten dansk eller engelsk.

Litterær rejsehåndbog med historisk og filosofisk tilsnit
Jeg faldt over The Tao of Travel af Paul Theroux i en boghandel i Lissabon og blev ikke skuffet over det rige udsnit af rejseberetninger, som forfatteren har indsamlet og redigeret. Paul Theroux er selv rejseskribent og fiktionsforfatter. Citaterne spænder fra kinesiske pilgrimmes oplevelser i 600-tallet, over Livingstone-æraen til råd fra en nulevende garvet krigsrapporter. Bogen er på engelsk, og dens undertitel er “Enlightenments from Lives on the Road”. Dette kan frit oversættes til “Underretninger fra livet på landevejen”.

Motivet kunne være dansk, men fotoet er taget på Hokkaido i Japan.

Citater fra berømte forfattere og andre rejsende
Bogens afsnit er inddelt i kapitler, der giver eksempler på rejsendes forhold og udfordringer. F.eks. “Ting, de bragte med sig” om de mest nødvendige udstyr. “Rejsende, der aldrig rejste alene” om deres ledsagere. “Rejsefarer” er oplagt, mens kapitlet “At blive hjemme” beskæftiger sig med forfattere, som af forskellige årsager foretog mentale rejser, f.eks. Emily Dickinson.

Ud over citaterne rummer The Tao of Travel en blanding af essay, diverse og forfatterens egne erindringer. Så som da forfatteren følte sig nødsaget til at låne penge af en fremmed, der med hensyn til tilbagebetaling forsikrede Paul Theroux om, at de nok sås igen, “fordi verden er lille”. Læs om Charles Dickens i Italien, Tjekov på Sakhalin, Hemingway i Afrika, Rimbaud i Ethiopien og Marco Polo på Sumatra.

Fordele ved bogen
De mange citater gør, at man kan dykke ned i bare ét kapitel ad gangen. Der i alt 27, og de er cirka 10 sider lange. Rejserne er fra hele verden, og kulturmøderne mangfoldige. To af de konkrete tao-rejseråd fra forfatteren er: før dagbog, og rejs let.

At rejse let er en kunst

Inspiration til mit arbejde – det tilfældige bonusmøde
Følgende citat fra The Great Railway Bazar (af Paul Theroux) har været essentielt i romanens første del, hvor min hovedperson møder en fremmed mand. På kort tid opstår der en samhørighed mellem dem, og Aslaug forlænger sit ophold.

“The conversation, like many others I had with people on trains, derived an easy candour from the shared journey, the comfort of the dining car, and the certain knowledge that neither of us would see each other again.”

I min egen, frie oversættelse:
“Samtalen kunne, som mange andre jeg havde haft med folk i tog, tilskrives en åbenhed, der skyldtes den fælles rejse, spisevognens komfort og den sikre viden om, at ingen af os nogen sinde ville støde på hinanden igen.”

Konkret oplever min hovedperson en oprigtighed, der kommer bag på hende selv. Aslaug fortæller blandt andet manden om en traumatisk oplevelse på en anden rejse, hun foretog syv år forinden. I romanen sker mødet på et hotel, der har samme grad af upersonlighed over sig som en kupe eller spisevogn.