At være på (lokal) bogmesse handler ikke kun om at møde nye læsere og litteraturinteresserede. Det er også en fin lejlighed til at få nye kontakter og en kollegial snak om forlag, marketing, messeudstyr, forfatterliv og meget mere.

Messestand i Haslev den 2.2 2019

Jeg slog naturligvis et slag for min e-bog Vildveje. Reklamen (EROTICA) kaldte et par smil frem. Da man jo ikke kan slænge en e-bog over disken, delte jeg flyers ud med en tekstprøve og andet info.

Een gæst foreslog undrende, at jeg skulle opsøge et andet sted at reklamere for erotiske historier end på Haslev Bibliotek.

Tja. Jeg fandt ikke helt ud af, om vedkommende mente, at haslevboerne generelt ikke var aftagere? Eller at selve biblioteket var uegnet – tørt, trist og fyldt med bebrillede bibliotekarer? Måske kombinationen 🙂

Kys nr. 1-700

Hen på eftermiddagen blev der tid til at sludre med de øvrige udstillere om bla. den erotiske genre. Jeg kastede mig ud i den for godt tyve år siden, hvor vi var fem forfattere, der stilede os selv nogle benspænd og udfordringer. Et af formålene var at blive bedre til at skrive sexscener i vores “almindelige” noveller og romaner (se også længere nede i dette indlæg). Projektet endte med, at vi under navnet Nyord udgav antologien Kys nr. 1-700 i 2006. Bogen kan – apropos støvede omgivelser – lånes på 62 biblioteker landet over.

Om at skrive kroppen

Tilbage til messen og en lille håndfuld kvindelige kollegaers erfaringer med og holdninger til den erotiske genre:

Forfatter A: Udgiver meget i den romantiske genre og startede i sin tid med at skrive erotik. Hun ville dog ikke sættes i bås og gik væk fra det.

Forfatter B: Skriver fantasy, som også indeholder kærlighedshistorier og amorøse indslag: “Når man endelig har fået teksten på plads, så stiller ens redaktør alle mulige spørgsmål. Hvad sker der egentlig? Hvem er øverst? Argh.”

Forfatter C: Skriver blandt andet spænding/krimi. “Den slags skriver jeg aldrig. Det er tit så overdrevet – om mænd, der kan hele natten. Jeg kan overhovedet ikke ha’ det.”

Forfatter D: I en sidebemærkning. “Jeg har faktisk skrevet erotiske digte. Men de er udgivet under pseudonym.”

Der er formentlig lige så mange vinkler og takes som der er forfattere på dette aldrig kedelige, men på flere måder vanskelige emne.

Til grin kan man altid blive

Siden 1993 har engelsksprogede forfattere kunnet opnå den tvivlsomme ære at blive indstilet til “Bad Sex in Fiction Award” af magasinet Literary Review. Prisen gives til forfatter, som har frembragt en enestående dårlig beskivelse af sex i en ellers velskrevet roman. Kun romaner, der ikke i forvejen går under betegnelsen pornografiske eller erotiske, indstilles. Selv kendte forfattere som Erica Jong og Tomas Espedal er ikke gået magasinets næse for kiksede passager forbi og har været at finde blandt de nominerede de seneste år. Læs mere om prisen her.

Her er et af de mere uskyldige eksempler på en nomineret passage fra 2017-opløbet:

Wilbur Smith (“He kissed her and she responded and the boundaries between them blurred, like two watercolours on a piece of paper, joining as one to create something entirely new”).

Når man skimmer tekstuddragene, får man hurtigt det indtryk, at folkene hos Literary Review ikke er vilde med søgte metaforer – hverken for seksuelle aktiviteter eller de indgående kropsdele. Her et eksempel fra 2011. Skyldes måske en mislykket japansk oversættelse? Man har lov at håbe.

“The genial surrealist Haruki Murakami, in the course of his gargantuan three-volume novel 1Q84(Harvill Secker), was struck by the observation that ‘A freshly made ear and a freshly made vagina look very much alike’. Anatomical confusion on this scale can be disastrous for any relationship, but it was ‘freshly made’ that caught the judges’ jaded eyes. From when are we measuring this? Birth? In the womb? Conception? At which point all body parts look pretty much identical.”

God læselyst og glædelig Valentinsdag den 14. februar!