H.C. Andersen lever stadig – en vifte af historier

Sandvig Folkeoplysning gav kursister og venner af huset en udfordring – skriv et eventyr eller en tekst om H.C. Andersen. Anledningen var eventyrdigterens 220 års fødselsdag og festivallen Gyldne dage i Præstø, som løb af stablen den 13. og 14. september 2025.

H.C. Andersen besøgte ofte Præstø-området, især Nysø Slot og Christinelund og udflugter til Jungshoved Kirke.

Jeg har bidraget til antologien med en fabulerende novelle, “Den højeste vibration”, hvor den netop afdøde digter indser, hvordan universet er skruet sammen og får et vue over pudsigheder, såsom i fremtiden at optræde på frimærker og pengesedler.

Her besøger jeg festivalstanden i Præstø – i baggrunden Lone Rytsel, som er primus motor bag antologien.

H.C. Andersen lever stadig kan naturligvis købes – prisen er 100 kr i BoD’s bogshop. Her kan man også læse et lille uddrag.