En følelse, en identitet eller en oplevelse

Jeg er ved at færdiggøre et manuskript til en roman. Men hvad skal barnet hedde – og hvorfor er det så svært? Indtil videre har jeg en liste over forslag. Det plejer at virke. Skriv ned, lad nogle uger gå og vurder på ny. Det, man på et givet tidspunkt forelskede sig i, virker ved eftersyn enten for kækt, for villet eller simpelthen ubrugeligt (eller alt dette på én gang). Mens andre forslag har lagret sig i hjernen og går videre til næste runde.

Mens jeg pusler og summer, har jeg fundet et par gode råd til den håbefulde forfatter.
Ideelt set skal en titel på et værk:

  • Introducere et tema eller et væsentligt billede
    F.eks. Griberen i rugen eller Fluernes herre.
  • Være i tråd med bogens sprogtone
  • Vække læserens nysgerrighed og få hende/ham til at læse videre

Endvidere frarådes:

  • Nemme og lidt for smarte ordspil
  • Genbrug af historiens sidste linje
  • At medtage navnet på en af hovedpersonerne

Det sidste virker vel – trods alt? Tine, Busters verden, Lolita, Ronja Røverdatter, Jane Eyre, Daniel Martin, Lady Chatterleys elsker, Harry Potter og dødsregalierne, Rebecca (for nu at tage en hurtig reolskanning).

Hvad kan man gøre, hvis alle ens bud lyder lige fortænkte, kedelige eller højtravende?

  • Søge efter sætninger eller ordsammensætninger med potentiale til belysning af tematik og stemning
    Som f.eks. Det bliver sagt, Just kids, Dette burde skrives i nutid
  • Gennemgå egne favoritromaner og studere titlens virkemåde

Til sidste mine egne ideer:

  • Studere indkøbte bøger, hvor titlen har lokket mig.

    Pindsvinets elegance
    af Muriel Barbery
    Dyrene er da nuttede på afstand, lidt sure i udtrykket – men udpræget elegante? En kilde til undren, så jeg tog bogen op og endte med at gå til kassen.

    I Am God
    af Giacomo Sartori (Sono Dio på italiensk)
    En fortælling om Den Almægtige, som får en eksistentiel krise i forbindelse med en forelskelse i et menneskebarn. Titlen svarer til bogens første sætning: I AM GOD. Måske en titel, der gav sig selv?

 

  • Overveje at bruge navnet på et sted, hvor begivenhederne udspiller sig. Lader også til at være et hyppigt benyttet trick: Karensminde, Rødby-Puttgarden, Northanger abbedi, Stormfulde højder, Berlin Alexanderplatz.

    I denne kategori findes også Middlesex af Jeffry Eugenides, der veloplagt kombinerer et stednavn (Middelsex Boulevard) med det stort omdrejningspunkt, nemlig hovedpersonens tvekønnethed.

SAM_1146

Skriveprocessen 2019

Her er et par forladte ideer

  • Mit ydre hjemland
    Meget poetisk og spiller på et backgammon-udtryk. Dog er der slet ikke nok backgammon i teksten til at forsvare det.
  • Briste eller svæve
    Lugter af, at man ikke har styr på sproget.
  • Ustyrlige satsninger
    Et trin på vejen til en bedre idé i samme boldgade. Men det er for klodset.

Det gode ved eftersøgningen er, at der kan dukke nogle op, som kalder på blive koblet med en endnu ikke skrevet historie. De indeholder en stemning og en lovning – som f.eks. Mit ydre hjemland.

I den kuriøse afdeling (hvor man ikke ønsker at havne). Fagbøgers titler kan være præcise, men dybt underlige. Der findes en årlig prisuddeling for den mest særegne. Den hedder Diagram Prize og uddeles af The Bookseller. I 2019 blev en genudgivelse kåret: The dirthole and its Variations (i jagtgenren). I 2017 gik æren til en erindringsbog om fåreavl: Nipples on my Knee.  Læs mere her.

Godt nytår til alle og god læselyst.

 

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s